Ja den er fin, jeg foretrækker den flade tallerkenformede model, da jeg synes at den er lidt lettere at komme til med, men det er en smagssag. Du kan evt. købe et sæt med både en kop og en flad model, så kan du selv finde frem til din favorit.
Et lille tip når du går igang, er at sørge for at risten er spændt godt fast inden du begynder at arbejde på den. Det kan f.eks. gøres ved at skrue den fast til et bræt som du har spændt fast i skruestikken eller på din arbejdsbænk.
Alternativt kan du spænde boremaskinen fast og så bevæge risten i stedet, det kan i mange sammenhænge være nemmere at bevæge emnet i stedet for maskinen.
Når du arnbejder med den slags, så er beskyttelsesy-udstyret værd lige at ofre et par minutter på. Det bør som minimum bestå af langærmet tøj, gerne i lidt kraftig kvalitet, nogle gode handsker, helst i læder (almindelige arbejdshandsker er helt fine) og så et par sikkerhedsbriller så du ikke får ødelagt dine øjne af evt. løse tråde fra stålbørsten der kommer flyvende med ret stor kraft. Personligt vil jeg også foretrække et par ørepropper da det ret hurtigt bliver trættende at høre på en boremaskine.
Hvis du har børn der gerne vil se på, så skal de selvfølgelig have samme beskyttelsesudstyr.
Når du går igang, så vil jeg anbefale at du står udendørs, da det sviner en hel del.
xavis skrev:- hul til termometer, mener du så helt oppe midt på låget? Jeg synes ikke, det umiddelbart ser ud som om, der er hul til noget som helst. Men man skal måske skrue ventilen af først?
Du fjerner bare den skrue der holder ventilen og så skifter du den ud med termometeret, det hele samles så ved hjælp af den omløber der sidder på termometeret. Det er muligt at hullet i låget skal bores en smule op før det hele passer, og da låget er i rustfrit stål, skal du være lidt forsigtig med hvor mange omdrejninger du sætter på boremaskinen, men ellers er det rimeligt nemt at gå til.
xavis skrev:- sprit til polering, er det bare almindelig husholdningssprit?
Ja.
Opskriften kan også bruges indendørs til køkkenvasken i stål, den kommer til at se næsten ny ud, men det kræver lidt knofedt og en hel del tid.
Kun den der aldrig laver noget, laver aldrig fejl.