Brød i soen

Opskrifter på bagværk fra grill eller køkken.
Brugeravatar

Emneforfatter
Luske
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 600

Brød i soen

Indlæg#1 » 12. jul 2013, 15:18

Og nej det er ikke min kone der er gravid :lol:

Men vi har nu endelig fået bagt vores første surdejsbrød i stegeso, og det blev en god debut, det havde en dejlig sprød skorpe, og smagte super godt .1%¤

I morgen når vi skal bage det der står til hævning nu, vil vi prøve at håndtere det mindre efter hævning, forstået på den måde, at i dag æltede vi lidt i det før det kom i soen, vi vil i morgen prøve bare at "hælde" det direkte fra hæveskålen, og ned i soen, så bliver det spændende at se om det giver en endnu mere luftig krumme, når vi ikke får slået luften ud af det.

Pga. vi ikke rigtig vidste hvor meget det ville hæve i soen, så delte vi det i to, og smed den anden halvdel på fredstone, det på fredstone var også fint, men det i soen var liiige en tand bedre, mere sprød skorpe.

En lille side gevinst er, at jeg har mere eller mindre fået overbevist fruen om, at hvis vi skal bage noget mere brød selv, så er vi nødt til at supplere kenwood'en op med en bjørn :-D
Vedhæftede filer
2013-07-12 11.42.42.jpg
Det er jo tydeligt at se hvilket der har været i soen, og hvilket der har været på fredstone
2013-07-12 11.56.02.jpg
Bagt på fredstone
2013-07-12 11.55.58.jpg
Bagt i stegeso
MVH
Claus

Primo oval XL
WSM 57
OTG 57 m. rotesserie
Go anywhere
Weber Spirit E-320
KEB-ON

En sand dyreven tilbereder dyrene med respekt


KnudsenD
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 100

Re: Brød i soen

Indlæg#2 » 12. jul 2013, 15:40

Ser godt ud.

Ælter i på røremaskine eller i hånden ?
I så fald så kan røremaskine være en hjælp til at få en mere luftig dej fordi man får aktiveret gluten i melet som gør at brødet bliver mere elastisk .
http://www.clausmeyer.dk/da/opskrifter_ ... cipeid=138

Aner ikke om du ved det men nu gør du da :lol: :lol:

Tror dog sagtens at i uden problemer kan hælde dejen i stegesoen.
Weber 57 , WSM 47

Brugeravatar

Emneforfatter
Luske
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 600

Re: Brød i soen

Indlæg#3 » 12. jul 2013, 16:54

Vi ælter på røremaskine, en kenwood km020, og den har et rigtig fint gluten netværk, og var også super luftig efter hævning, men jeg tror vi gjorde den fejl, at vi æltede for meget rundt i det efter hævning, jeg læste også i opskriften bagefter, at man ikke skal røre for meget ved dejen, så jeg tror i morgen, lister vi den bare forsigtigt fra hæve skålen, ned i soen, uden at have den ude på bordet og ælte

Sent from my GT-I9300 using Tapatalk 4 Beta
MVH
Claus

Primo oval XL
WSM 57
OTG 57 m. rotesserie
Go anywhere
Weber Spirit E-320
KEB-ON

En sand dyreven tilbereder dyrene med respekt

Brugeravatar

martinmic
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 385

Re: Brød i soen

Indlæg#4 » 12. jul 2013, 17:36

hvilken opskrift har du brugt?
Martin

Weber Spirit E-320 Premium 2012 med rotisserie

Brugeravatar

Emneforfatter
Luske
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 600

Re: Brød i soen

Indlæg#5 » 12. jul 2013, 19:01

Jeg brugte følgende opskrift:

10 g gær
1 dl surdej (lav den f.eks. efter Camilla Plums opskrift (let at google frem) eller køb en færdiglavet surdej i f.eks. Meyers Deli)
en sjat A 38 (hvis du har)
15 g salt
450 g hvedemel
150 g mel af hvad du nu har - f.eks. en blanding fuldkornshvedemel, ølandshvedemel...
5 dl vand (+ 1 dl når maskinen kører)

Kom gær i en røreskål med surdej. Tilsæt salt og find køkkenvægten frem. Mål op så du i alt har 600 g mel. Tilsæt 5 dl vand. Rør dejen ved lav hastighed på en røremaskine til den samler sig. Tilsæt den sidste dl vand og kør op på så hurtig en hastighed, som maskinen kan klare. Lad den køre til dejen slipper skålen – det kan tage op til 20 min, men det er ventetiden værd. Tjek om dejen er æltet nok ved at trække et stykke op. Kan du strække dejen ud, så den bliver papirtynd uden at gå i stykker, er dejen færdigæltet (den såkaldte glutentest). Kom dejen i en skål og lad den hæve i køleskab. Optimalt et døgn, men natten over kan også gøre det.

Dejen er meget tynd/klistret, men det er tilsyneladende normalt, brødet blev helt fint.

Jeg bagte den i stegesoen i 30 min. med låg ved 250° derefter uden låg i 15 min ved 200° (tror dog i morgen at jeg vil give den 45 min, da den bliver lavet af hele dejen, og ikke halvdelen som i dag)

Surdejen har jeg lavet ved at starte med 1 del alm. hvedemel, 1 del hvid hvede, og 2 dele vand, derefter "fodrer" man den hver morgen, med 1 del 50/50 mel, og 1 del vand (dvs. halvdelen af det man startede med) , til den bobler efter ca. en uges tid, så er den klar til brug, eller man kan sætte den i køleskab, og "fodre" hver 14 dag, stadig med 1 del 50/50 mel, og 1 del vand
MVH
Claus

Primo oval XL
WSM 57
OTG 57 m. rotesserie
Go anywhere
Weber Spirit E-320
KEB-ON

En sand dyreven tilbereder dyrene med respekt

Tilbage til "Opskrifter & billeder"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst