Havtaskekæber med speck, tomat, mandler og salvie samt "lilla" mos.

For dem der ikke lige fik maden lavet på grillen...
Brugeravatar

Emneforfatter
prause
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 3088

Havtaskekæber med speck, tomat, mandler og salvie samt "lilla" mos.

Indlæg#1 » 3. sep 2016, 12:06

Lavet i ovn for grillen var i gang med noget andet.
Havtaskekæber er en stor delikatesse. Denne weekend har min fætter dem på tilbud (200.-/kg) i fiskerikajens butikker i hovedstadsområdet (hvis dette opfattes som utidig reklame - så giv mig besked så stopper jeg med det samme).
Cherrytomater, salvie og speck (lufttørret skinke fra Tirol) kommes i ovnen i 20 min ved 200 grader. I mens brunes kæberne (rens lige hinden af først) på panden med smør og koldpresset rapsolie. Når de er brunet kommes de ind oven på tomaterne og steges færdig i ca. 10 min. Mandler ristes i stegesmørret og det hele hældes over fisk og tomater.
Jordskokker skrælles og skæres i skiver, koges i 10 min i letsaltet vand. Lilla blomkål skæres i buketter og tilsættes jordskokkerne efter 10 min og koger med i 5-10 min til det hele er mørt uden at være skamkogt. Blendes med stavblender og smages til med hvad man nu synes (smør, fløde) salt og peber. Her er det uden de fede sager, så der er det egentlig bare en grøntsagsmos.
Vedhæftede filer
20160902_193402.jpg
Linsen er lidt fedtet kan jeg se - sorry.
Where there's smoke... There's laughter.

Tilbage til "Mad lavet på andre måder end grill"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst