Opbevaring af ramsløg

Hvor længe skal en oksefilet have? Kan man grille rodfrugter...? Spørg om hjælp til din grillmad & tilbehør her.

Emneforfatter
marj
Øvet på Grillguru
Øvet på Grillguru
Indlæg: 83

Opbevaring af ramsløg

Indlæg#1 » 17. apr 2019, 20:55

Hej alle,

I mit nabolag har jeg fundet et kæmpe område med ramsløg, som jeg godt kunne tænke mig at "høste" .1%¤

Spørgsmålet er om I har erfaringer med hvordan en større høst af ramsløg kan langtids opbevares, så det efterfølgende kan bruges bredest muligt?

Mine egne tanker går på en af følgende:

- at køre det igennem en persillehakker og komme det i isterninge forme, for derefter at fryse det.
- at køre det igennem persillehakkeren og derefter vakuumere en "plade" som fryses. Fra frossen tilstand skæres den ud til terninger som kan bruges bredt
- en af ovenstående, men tilsætte lidt olie til at "pakke" smagsstofferne ind i. Jeg tænker dog at olien begrænser anvendelsesmulighederne

Andre gode forslag modtages MEGET gerne :-D
/marj

Brugeravatar

Mess
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 115
Kontakt:

Re: Opbevaring af ramsløg

Indlæg#2 » 18. apr 2019, 14:58

Følger lige med i denne :-D
Jeg har selv tænkt på at lave en ramsløgsolie som burde kunne holde sig længe, og kunne bruges til fx en lækker ramsløgsmayo.
Ramsløgssalt - kan også holde sig længe
Ramsløgssmør

Brugeravatar

Benne
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 312

Re: Opbevaring af ramsløg

Indlæg#3 » 23. apr 2019, 13:01

Jeg laver Ramsløgs Pesto som jeg så fryser ned, det fungere fint :-)
Desuden så vaccumpakker jeg den del friske blade som jeg så fryser ril senere brug.
Mange pølsehilsner
Benne

Weber Genesis gasgrill
BGE Large
Tommerup Røgeovn
SousVide Supreme SVS

Brugeravatar

Treblach
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1430

Re: Opbevaring af ramsløg

Indlæg#4 » 23. apr 2019, 14:51

Jeg har set nogen der laver en kraftig urtesalt af det, men det må være begrænset hvor meget ramsløgssmag det kan give, uden at blive for salt. Men lidt kan man godt bruge på den konto.
/Albert
/Trebla ch [smilie=pdt_aliboronz_37.gif]

Brugeravatar

Benne
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 312

Re: Opbevaring af ramsløg

Indlæg#5 » 23. apr 2019, 15:22

Det er også nemt at tørre i ovnen ved 50 grader, og bruge det i pølser eller som Albert skriver i kryddersalt
Mange pølsehilsner
Benne

Weber Genesis gasgrill
BGE Large
Tommerup Røgeovn
SousVide Supreme SVS

Brugeravatar

PB Helsinge
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2475

Re: Opbevaring af ramsløg

Indlæg#6 » 23. apr 2019, 22:32

marj skrev:Spørgsmålet er om I har erfaringer med hvordan en større høst af ramsløg kan langtids opbevares, så det efterfølgende kan bruges bredest muligt?
Der er jo adskillige muligheder, men den jeg bruger og som giver holdbarhed indtil næste sæson, og som altid er klar til brug, er fryseren.

Den er lige anvendelig til alle blad-krydderurter, her ser vi persille. Det kunne være ramsløg, løvstikke, citronmelisse - you name it.
IMG_2179.JPG


Fremgangsmåden er ligetil. De skyllede og afrystede eller slyngede urteblade med mindst muligt væde tilbage bliver hakket til ønsket finhed i foodprocessoren. I den bliver bladene mere skåret end knust. De går straks i fryseren, og nu får du friske løsfrosne krydderurter til den mørke tid ( så længe lager haves ).

Treblach skrev:Jeg har set nogen der laver en kraftig urtesalt af det, men det må være begrænset hvor meget ramsløgssmag det kan give, uden at blive for salt.
I teorien skal der vel bare nok ramsløg i forhold til salt, men det holder vist ikke.
Det som er humlen er at få saltet til at optage ramsløgsmagen. Det er svært at få en sten til at smage af andet end sten.

MEN her slipper jeg så en godt bevaret hemmelighed ud -
For at saltet skal kunne optage smag skal det være fugtigt, men endelig ikke vådt og klumpet. Hvordan gør man så det ?
Jo - man lægger nogle få skiver rå kartoffel ned i det grove salt, og efter blot få timer har du dejligt fugtigt salt som ikke er smeltet.
Derefter fjerner du kartoffelskiverne og blander de friske krydderurter ned i. Til ramsløg ville jeg løfte smagen med en anelse frisk hvidløg.
Efter et par døgn på køl, hvor du ind imellem vender saltet rundt, burde du kunne smage en krydret smag i saltet.
Nu kan du så bestemme om du vil tørre saltet ved 45-50 grader, eller om du vil lave røget kryddersalt ved at brede saltet ud på et fint net og koldrøge det til senere brug i kværn.
Ved røgningen skal saltet være fugtigt for at kunne modtage røgen.
Per - Slagter og Pølsemager
Pølsemageri behøver ikke være svært - og så er det sjovt


Kløvervænget
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 3

Re: Opbevaring af ramsløg

Indlæg#7 » 24. apr 2019, 09:44

Lækker med ramsløg

Tilbage til "Hjælp til maden..."



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 36 gæster