Roccbox

Ordet er frit... Dette er Grillguru.dk's "rodekasse" med emner om alt mellem himmel og jord.

Emneforfatter
Kattefarmer
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 11
Kontakt:

Roccbox

Indlæg#1 » 20. aug 2017, 12:26

Hej

Jeg går i øjeblikket og overvejer at erhverve mig en Roccbox. For dem af jer der ikke har hørt om den, er det en kompakt pizzaovn, der både kan køre på træ og gas. Se evt. mere her: https://www.roccbox.com/

For det første vil jeg gerne høre om der er nogen der har erfaringer med den og kan give lidt input?

For det andet er jeg faldet over at den medfølgende regulator ikke passer på danske gasflasker. Så vidt jeg har forstået er det en 37mbar regulator der medfølger, mens de danske er 29mbar. Regulatoren kan naturligvis udskiftes med en dansk regulator, men så vil pizzaovnen vel yde dårligere? Jeg tænker at folk må have oplevet noget lignende når de køber gasgrills fra udlandet, og tænkte derfor at dette forum måtte være oplagt at spørge i.

Jeg har fundet følgende på nettet:
https://shop.kosangas.dk/kosangas/websh ... AqhE8P8HAQ
Er det løsningen?

Som det måske fremgår ejer jeg desværre ikke selv en gasgrill endnu, og er derfor ret meget på bar bund.

På forhånd tak


Syncmarster
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 265

Re: Roccbox

Indlæg#2 » 20. aug 2017, 16:31

Hej

Kender den ikke, men vil tro at dyserne også skal skiftes hvis du ændre gastrykke.

Et andet og lidt billigere alternativ kunne være en Pronto pizzaovn, hvis det alligevel skal være til gas. Tror ikke der er den store forskel om det er gas eller træ når det drejer sig om høj varme til bagning af pizza.

https://www.homeshop.dk/pizzaria-pronto ... tsaet.html
Weber Spirit E-310 Classic, 57cm Weber premium.


Cata
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1070
Kontakt:

Re: Roccbox

Indlæg#3 » 20. aug 2017, 16:41

Dyserne skal formentlig skiftes og så skal den justeres ind i forhold til ilt tilførsel så den brænder korrekt. For en god ordens skyld kræver det autorisation at gøre dette.

/Jacob


Emneforfatter
Kattefarmer
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 11
Kontakt:

Re: Roccbox

Indlæg#4 » 20. aug 2017, 19:15

Det lyder da helt utroligt, at det skal være så besværligt...

Hvordan fungerer de regulatorer? Jeg troede umiddelbart at det handlede om at nedregulere trykket fra gasflasken til hvad nu end en given enhed har brug for (i det her tilfælde 0,37mbar). Kan det virkelig passe at man ikke kan få en eller anden regulator der passer på danske gasflasker som kan det?

Der står ikke præcis hvad output trykket er på den jeg linkede til tidligere ( https://shop.kosangas.dk/kosangas/websh ... AqhE8P8HAQ ), men selve produktnavnet indikerer at den bl.a. kan bruges til gasgrills. Der gælder det vel også om at have så meget smæk på som muligt?

Pizza Pronto er ikke rigtigt et alternativ. Roccbox'en er attraktiv fordi den kan nå 450-500 grader. Det er Pizza Prontoen, så vidt jeg har erfaret (bl.a. her: https://www.youtube.com/watch?v=gGNJbFQIr5g&t=10s ), slet ikke i nærheden af. Så kan jeg lige så godt bruge en almindelig ovn med bagestål.


Syncmarster
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 265

Re: Roccbox

Indlæg#5 » 20. aug 2017, 19:43

Kattefarmer skrev:Det lyder da helt utroligt, at det skal være så besværligt...

Hvordan fungerer de regulatorer? Jeg troede umiddelbart at det handlede om at nedregulere trykket fra gasflasken til hvad nu end en given enhed har brug for (i det her tilfælde 0,37mbar). Kan det virkelig passe at man ikke kan få en eller anden regulator der passer på danske gasflasker som kan det?

Der står ikke præcis hvad output trykket er på den jeg linkede til tidligere ( https://shop.kosangas.dk/kosangas/websh ... AqhE8P8HAQ ), men selve produktnavnet indikerer at den bl.a. kan bruges til gasgrills. Der gælder det vel også om at have så meget smæk på som muligt?


Om det er besværligt skal jeg ikke kunne sige. Men der har været nogle sager hvor Broil-King gasgrill ikke kunne varme nok. Nogle af dem har fået skiftet dyserne og det ser ud til at have virket, så hvor vigtigt det er at delene passer sammen kan jeg kun gætte på. Men jeg synes du skal spørge en fagmand ( og gerne skrive svaret her inden, så vi alle kan blive lidt klogere ).
Weber Spirit E-310 Classic, 57cm Weber premium.


Bubbipapa
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 162

Re: Roccbox

Indlæg#6 » 20. aug 2017, 20:07

Den regulator du henviser til er en højtryksregulator, det er ikke en god ide.

Tryk, dyser og ilt skal passe sammen for at få en rigtig og ren forbrænding. Man skal passe meget på, når det drejer sig om gas, det kan jo gå veldig galt.

Edit: grunden til at den regulator du linker til, kan bruges til en performer, er at den skrues ind i den eksisterende regulator, og derfor bliver trykket mindsket til det der nu er meningen.

Bo


Cull
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 1

Re: Roccbox

Indlæg#7 » 20. aug 2017, 20:37

Jeg modtog min roccbox for et par uger siden og monterede blot en dansk regulator på slangen. Jeg skal ikke gøre mig klog på det tekniske, men roccbox laver en stor stikflamme, så det er vel maksimalt et spørgsmål om hvor stor den bliver. Det var i hvert fald min logik, og ifølge s 17 af manualen kan den køre ved 28-30 mbar, 37 mbar eller 50 mbar. Der har ikke været nogle problemer overhovedet. Jeg har ikke målt temperaturer på 500 gr., for når ovnen når over 400 grader (ifølge det indbyggede termometer) syntes jeg nemt tingene brænder på, og pizzaen bliver færdig på ca 90 sekunder, så jeg skruer ned. Mit infrarøde termometer viser 420-480 grader når jeg skruer ned - men jeg tror det har svært ved at måle præcist pga flammen. Så jeg ved ikke om den kan nå helt op på 500 gr.

Jeg har brugt den 4-5 gange med gas og en enkelt gang med brænde. Det har været en stor succes og de suverænt bedste pizzaer jeg har lavet. Tidligere brugte jeg +300 gr ovn og solid 11 kg metalplade. Roccboxen er flere gange brugt i selskaber hvor den har været et naturligt centrum og nok også genstand for noget misundelse. Kombinationen af stikflamme og man kan følge pizzaen hvert sekund er fremragende, og når resultatet så også er så godt har jeg intet negativt at sige om den. Jo, den er lige lovligt dyr, og der er grænser for hvor store pizzaer man kan lave, men det ser jeg som prisen for at den kan transporteres

Spørg løs hvis der er andet du/I vil vide.


Emneforfatter
Kattefarmer
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 11
Kontakt:

Re: Roccbox

Indlæg#8 » 20. aug 2017, 20:42

Kan man evt. købe engelske gasflasker, hvor den her 37mbar regulator passer på?

Eller måske købe en adaptor der kan få den til at passe på de danske gasflasker? Evt. udskifte dysen på den danske gasflaske til en der matcher de engelske?


Cata
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1070
Kontakt:

Re: Roccbox

Indlæg#9 » 20. aug 2017, 23:15

Dysen/rne sidder på grill. Regulator regulere gasfremdriftens tryk. Dyser og ilt tilførsel regulerer forbrænding. Dette skal passe sammen for at få den rigtige forbrænding. Derfor er det også sjældent en god ide at købe gasgrills i udlandet.

Også derfor der skal autorisation til at udføre dette.

/Jacob


Emneforfatter
Kattefarmer
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 11
Kontakt:

Re: Roccbox

Indlæg#10 » 22. aug 2017, 20:06

Jeg ønsker netop ikke at skulle rode med udskiftning af dyser osv., da jeg ikke har nogen forstand herpå (som ovenstående indlæg dokumenterer...)

Jeg har derfor lige været i kontakt med dem der producerer ovnen. Gasbrænderenheden kommer faktisk også i en udgave designet til tyske regulatorer (på 50mbar), hvilket, så vidt jeg kan regne ud, må betyde at det kan komme til at virke på danske gasflasker såfremt man kan få en adaptor fra dansk til tysk studs (eller hvad man nu kalder udtaget på gasflasken).

Jeg har selv fundet sådan en her, den burde vel kunne gøre det: https://www.specialbutikken.dk/kobling- ... fgang.aspx

Kender I evt. andre/bedre alternativer? Vil I ikke mene at det burde kunne fungere?


Bubbipapa
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 162

Re: Roccbox

Indlæg#11 » 23. aug 2017, 06:47

Det ville være ok, og klart den nemmeste løsning.

Bo


Emneforfatter
Kattefarmer
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 11
Kontakt:

Re: Roccbox

Indlæg#12 » 23. aug 2017, 07:40

Jeg glemte helt at skrive at Roccbox vist kommer med en tysk click-on regulator. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men alternativet (den engelske regulator) er i hvert fald click-on.

Vil en tysk click-on regulator passe på den adaptor jeg linkede til når udgangen blot er tysk gevind? Eller kender I til en adaptor der ender i en studs beregnet til click-on?


Mureren
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 222

Re: Roccbox

Indlæg#13 » 19. maj 2020, 21:12

Jeg sidder lige og overvejer et køb af en Roccbox, og vat også faldet over gastrykket. Det ledte mig til denne tråd, og da manualen er det absolut sidste en mand læser, må jeg være nået til vejs ende :-)

Til gengæld tror jeg den giver svaret på en del af spørgsmålene her, for på side 5 kan man læse at afhængigt af gastrykket i det respektiv land, leveres en Roccbox med forskellige dysestørrelser. 28-30mbar og 37mbar leveres med 1mm dyser (injector), og 50mbar leveres med 0,95mm dyser.
Nominelt output er dog mindre for 28-30 og 37mbar, nemlig 4,2kWh ved et forbrug på 306 gram i timen mod 4,5kWh ved et forbrug på 408 gram i timen.

Men hvad så....skal den være grå eller grøn?
Jeg hælder mest til grøn :)
Mvh.
Mureren

Weber Summit E470 2011 (ombyttet til ny i 2015 pga. rust!)

Tilbage til "Snik snak"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 27 gæster