overkommelig urtehave

Interessant information til alle med hus og have

Emneforfatter
Karen
Snart Superbruger
Snart Superbruger
Indlæg: 872

overkommelig urtehave

Indlæg#1 » 15. apr 2007, 15:37

Fire sorte murerbaljer, firkantede, 90 l, er nu stillet op på rad og række.

Der er boret 12 huller i hver til dræn, fyldt lecakugler i bunden, herover et stykke stof fra et gammelt dynebetræk, jord fra plantesække.

I den ene er der sået bredbladet persille, i den næste purløg, den tredje indeholder foreløbig en bid af min ene løvstikkeplante, flere kommer til, og i den sidste står der tre rabarberplanter.

To andre rabarberplanter bor i en gammel zinkbalje med tæret (utæt) bund og nu fandt jeg sørme lige endnu en zinkbalje, som jeg skal have lavet drænhuller i, så skal der såes alm. persille i den.

De sorte murerbaljer er måske ikke det kønneste at se på, men de er overkommelige i pris, de kan flyttes med og de fylder ikke alverden. Og pasningen burde selv jeg kunne overkomme, de er stillet op umiddelbart ved siden af vandtønden. Vil man så rigtig tidligt, kan de bruges som mistbænk, hvis man lægger et stykke klart glas over kassen.

Ideen er hermed givet videre, hvis der er andre, der gerne vil have lidt krydderurter, men ikke er til havearbejde i timevis hver uge.

Mvh. Karen


PiaR
Snart Superbruger
Snart Superbruger
Indlæg: 967

Indlæg#2 » 15. apr 2007, 17:01

Det var da en supergod ide.
mvh PiaR

Billede
Grill: Go Anywhere, grøn OTG 57, sort Limited OTG 57, Ranch Kettle, Q200 samt sort Limited Q320
www.weberudlejning.dk

Brugeravatar

topgun
>2000 indlæg
>2000 indlæg
Indlæg: 2783

Indlæg#3 » 15. apr 2007, 17:18

I sidste nummer af gør det selv bladet bygger de trækasser hvor der er monteret de selv samme mur baljer inden i. Så har de sat hjul under og så at det både pænt og nemt at skubbe rundt med.

http://www.goerdetselv.dk/Crosslink.jsp?d=124&a=9725


Emneforfatter
Karen
Snart Superbruger
Snart Superbruger
Indlæg: 872

Indlæg#4 » 15. apr 2007, 22:04

Ja, man er sjældent ene om en idé. Dog er jeg original på et eneste punkt: stof over lecakuglerne. Det har jeg lært af en gammel planteskolemand, stoffet forhindrer jorden i bare at synke ned mellem lecakuglerne - i hvert flad indtil stoffet er rådnet væk om et par år.

Mine kasser kan ikke kaldes pæne, de er ikke rammet ind og de har ikke hjul under. Men jeg er temmelig sikker på, at systemet nok skal virke alligevel.

Hvis man nu kender sig selv godt nok til at vide, at man sjældet får hentet det grønne drys, fordi urtehaven ligger langt pokker i vold nede i den anden ende af haven, så kunne det være en løsning med sådan en enkelt kasse med purløg og persille tæt ved døren/køkkenet/terrassen.

Mvh. Karen


sonnym
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 560

Indlæg#5 » 16. apr 2007, 07:59

Udemærket idé... jeg havde tænkt mig at reservere et par plantesække i drivhuset til krydderurter, men det med en spand er en god idé, så har man da mulighed for at styre det lidt, nogle krydderurter er værre end det værste ukrudt... f.eks oregano, citronmelisse og løvstikke gror helt vildt.
/Sonny
Nylig tilbagevendt Weberfreak...

Rigtige Weberfreaks har brændsår, og elsker det :-)

Brugeravatar

angus
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 4266

Indlæg#6 » 16. apr 2007, 09:10

Den løvstikke jeg har gror absolut ikke vildt - den kommer op samme sted hvert år og breder sig ikke særlig meget, den bliver høj, men så skal den bare klippes ned og så kommer der de lækreste nye blade. Hvad citronmelisse angår kan man "bare" hive de lange stængler med sideskud op, så bliver den på plads :) Man kan også plante den i en stor plastikpotte, som man så graver ned, så har man styr på rødderne og den skal ikke vandes så tit.
Angus

Tilbage til "Hus og have"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster