Første erfaring med Sansaire sous vide cirkulator.

Her kan alle være med... Et godt sted at starte for nye brugere
Brugeravatar

Emneforfatter
prause
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 3009

Første erfaring med Sansaire sous vide cirkulator.

Indlæg#1 » 29. sep 2014, 17:08

Med hjælp fra gasgøjler (tak) har jeg fået fingre i en Sansaire sous vide cirkulator. I går gjorde jeg mig mine første erfaringer.

Det kan diskuteres hvad der er det smarteste; cirkulator eller dedikeret sous vide bad. For mig blev det afgørende, at jeg i forvejen har både køkken og pulterkammer godt fyldt med isenkram, så pladsen blev afgørende og der er cirkulatoren smart.

Der har tidligere været skrevet en del om strømforbruget af sådan en svend, så jeg satte den i en energimåler fra starten.

Mit første forsøg blev et stykke tyksteg på 1,3 kg. Det blev plumpet i klokken ca. 24 i frossen tilstand og der blev lukket nogenlunde tæt af med vita wrap.
Efter ca. 20 min havde Sansaire varmet vandet (ca. 8L i en supegryde) og kødet (i hvert fald overfladen) op til de valgte 56 grader. Det masimale strømforbrug var ikke overraskende i starten, hvor det ret konstant lå på 1035-1039W - det passer meget godt med at den er opgivet til 1100W. Herefter svingede strømforbruget mellem 16W og 500W ca. hver 3 sek. Formentlig er det et udtryk for at den bruger 16W alene med pumpen og at energimåleren er for langsom til at registrere de fulde 1100W fra varmelegemet (den måler over 1 sek).

Om morgenen havde den brugt 0,82 kWh på ca. 8 timer - det svarer til et gennemsnitligt forbrug på ca. 100W. Nu er der jo ingen grund til at bruge mere strøm end højest nødvendigt og gryden var uisoleret, så der blev lagt et par viskestykker over og rundt om. De næste 8 timer svingede den mellem 16 og 100W og brugte kun 0,35 kWh, svarende til ca. 45W - det er nok dels fordi kødet på det tidspunkt havde nået de 56 grader, men også et udtryk for at varmetabet er ret stort gennem en uisoleret stålgryde.

Dyret holder fuldstændig stabilt en temperatur på 55,9 til 56,0 altså inden for 0,1 grad. Larmen fra pumpen er ensartet lav og ikke irriterende.

Jeg har endnu ikke en vakuumpakker, så det blev på fattigmandsmaner med en stegepose og det begrænsede vakuum, som man kan suge med munden.

Resultatet vil jeg betegne som godkendt - det skyldes ikke Sansaires begrænsninger, men snarere mine egne. Kødet var som forventet ultramørt og meget saftigt, men jeg savnede dels lidt struktur (skulle nok have givet den 12 og ikke 19 timer) og dels noget bedre stegeskorpe. Den blev brunet af på en varm grillpande - men næste gang skal kamadoen varmes op til 250-300 grader og så skal den brunes noget mere af.

Det samlede strømforbrug over 19 timer var 1.27 kWh hvilket koster ca. 3 kroner.
Vedhæftede filer
IMAG0814.jpg
Uden isolering gns. strømforbrug 100W - dette er taget ca. 10 min efter den var startet, derfor den lave temp.
IMAG0818.jpg
Med "isolering" (2 viskestykker) gns. strømforbrug 45W
IMAG0822.jpg
Der må ryges...
IMAG0827.jpg
Fint ensartet medium rare.
Where there's smoke... There's laughter.


whoa
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 206

Re: Første erfaring med Sansaire sous vide cirkulator.

Indlæg#2 » 29. sep 2014, 20:14

Har selv overvejet at prøve en af de cirkulatore og det lyder da ikke til det er helt tosset!

-Sent using Rock, Paper and the occasional Scissors-

Brugeravatar

Ib M
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1254

Re: Første erfaring med Sansaire sous vide cirkulator.

Indlæg#3 » 29. sep 2014, 21:21

Tillykke med det nye udstyr - jeg syntes ikke jeg har problemer med alm. få gang i en millardreaktion.
Jeg plejer at anvende en traditionel støbejernspande og stegeolie, der sikrer at der kødet får ordentlig kontakt med varmekilden - sikrer at overfladen på kødet er rimeligt tørt, og så fuld skrald på panden inden kødet kommes på.

Brugeravatar

benzon1960
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 600

Re: Første erfaring med Sansaire sous vide cirkulator.

Indlæg#4 » 30. sep 2014, 01:38

Tyksteg får let en lidt metallisk note ligesom strukturen bliver hen i retning af stegt kalvelever, hvis du giver den for længe i badet. Begge dele lidt ærgerligt, da tyksteg efter min mening ellers er et fremragende stykke okse med megen smag.

Da jeg var ung studerende i Århus gik man i Skolegade. Et af stederne serverede de netop tyksteg som steak. Den blev kaldt teaterbøffen - for som de skrev: Den er fyldt med s(c)ener... Ak ja....
"Now this is not the end. It is not even the beginning of the end.
But it is, perhaps, the end of the beginning
".

Brugeravatar

Emneforfatter
prause
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 3009

Re: Første erfaring med Sansaire sous vide cirkulator.

Indlæg#5 » 30. sep 2014, 15:31

benzon1960 skrev:Tyksteg får let en lidt metallisk note ligesom strukturen bliver hen i retning af stegt kalvelever, hvis du giver den for længe i badet. Begge dele lidt ærgerligt, da tyksteg efter min mening ellers er et fremragende stykke okse med megen smag.
.


Ja, tak - det var lige præcis den oplevelse jeg havde. Jeg kan godt lide lever, men det er jo ikke rigtig det der var meningen...
Max 12 timer så?
Where there's smoke... There's laughter.


tvj504
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 143

Re: Første erfaring med Sansaire sous vide cirkulator.

Indlæg#6 » 30. sep 2014, 16:32

Når du har tørret dit kød af efter sous vide badet, kan du med fordel pensle det med et tyndt lag raps olie, det har givet mig rigtig god afbruning/maillard effekt.
Mvh.

Thomas

_______________________

Weber One Touch 57
Weber One Touch Premium 57
Weber Q300 +Rotisserie
Sous Vide Supreme
Pizzaria Pronto
Shef Slowcooker

Brugeravatar

benzon1960
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 600

Re: Første erfaring med Sansaire sous vide cirkulator.

Indlæg#7 » 30. sep 2014, 18:54

prause skrev:Max 12 timer så?


Jeg ville ikke gå længere end 6-7 timer ved 59 grader. Så er du sikker på at de patogene bakterier er under kontrol og at stegen er mørnet. Den vil med en starttemperatur på 3 grader i kernen være ca. 5 timer om at nå 59 grader - resten er for mørhedens skyld. Jeg har forudsat en gennemsnitlig tykkelse af kødet på ca. 5,5 cm.

Har du mod på at hente en app, så har PolyScience lavet en fin lille en af slagsen: Sous Vide Toolbox (fås bl.a. til iPad/iPhone)
"Now this is not the end. It is not even the beginning of the end.
But it is, perhaps, the end of the beginning
".

Tilbage til "Forum & IT-guides"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster