Spirit 2 E310 Vs Genesis 2 E310

Stil spørgsmål relateret til gas-grillen

Emneforfatter
TomDK
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 10

Spirit 2 E310 Vs Genesis 2 E310

Indlæg#1 » 18. aug 2019, 16:38

Hej hej

Har en mindre udfordring med min brors spirit 2 e310.

Når der smides pizzasten på vil den ikke komme længere op end 250 grader. Selv efter en times opvarmning. Det skal siges at uden sten rammer den 320 grader inden for max 15 min.

Min egen genesis 2 e310 rammer ca 320 grader uanset om der er pizzasten i eller ej. Selvfølgelig med længere opvarmningstid.

Den lavere temperatur i spirit. Kan det alene skyldes det uisolerede låg?


Cyberguyen
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 714

Re: Spirit 2 E310 Vs Genesis 2 E310

Indlæg#2 » 18. aug 2019, 21:54

Der har altid været stor forskel på Weber Spirit og Genesis modellerne.
Spirit er den mindste Weber grill, der virker på samme måde, som de store Weber modeller.
Men Genesis er den mindste model, der bør vælges, til personer, som er rutineret i at grille.

Genesis har 30% mere effekt end Spirit modellen på et lidt større ovnrum.
Det isolerede låg på Genesis har nok en lille betydning på en varm dag og en større på de kolde.

Man kan se herunder hvad deres effekt er.

Spirit II E-310 8,79 KW
Genesis II E-310 11,43 KW

Men Spirit burde kunne blive lige så varm med eller uden pizzasten, da stenen jo ikke er et aktivt køleelement. Det er kun tiden som er variabel, da stenen skal varmes op.
Det kan dog være at stenen skærmer for termometeret, eller ligger for tæt på en brænder, så brænderen ikke yder optimalt.


Emneforfatter
TomDK
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 10

Re: Spirit 2 E310 Vs Genesis 2 E310

Indlæg#3 » 21. aug 2019, 18:07

Beklager mit sene svar.

Bauhaus oplyser at en spirit 2 e310 har en effekt på var 10.5 kW. Hvilket jo ikke er langt fra genesis 2 e310. Hvilket også er Grunden til jeg finder det hele lidt underligt.


Cyberguyen
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 714

Re: Spirit 2 E310 Vs Genesis 2 E310

Indlæg#4 » 21. aug 2019, 21:55

Mine tal er taget fra Webers danske hjemmeside, så man må antage at de er korrekte. Det passer også meget godt hvis man omregner til BTU og sammenligner med international side.

Så jeg vil tro at Bauhaus er forkert på den.


Emneforfatter
TomDK
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 10

Re: Spirit 2 E310 Vs Genesis 2 E310

Indlæg#5 » 24. aug 2019, 13:00

Mange tak for hjælpen.
Efter lidt forsøg og tålmodighed lykkedes det også at få temperaturen op på 300 grader med pizzasten.


Cyberguyen
Grillguru mester
Grillguru mester
Indlæg: 714

Re: Spirit 2 E310 Vs Genesis 2 E310

Indlæg#6 » 24. aug 2019, 21:47

Ikke for at smide salt i såret, men hverken Weber Genesis eller Spirit er bygget til at være pizza ovne.

Temperaturen for pizza bagning starter ved 350 til over 500 grader celsius.

Mange kogebøger skriver 230 grader, men det er kun fordi almindelige ovne ikke går højere op i temperatur. De fleste køkkener har ikke udstyret til at lave pizza, selvom det er noget som mange familer laver på månedsbasis.

Der er dog flere måder til at nå et professionelt resultat:

  • En brændefyret pizzaovn på et halvt ton, som skal tændes 4 timer før, plejer at løse opgaven.

  • Man kan købe udvidelser til Weber kuglegrillen og tænde op med en kombination af brænde og briketter.

  • En Ooni (tidligere Uuni) eller Roccbox til gas eller piller er beregnet til at bage pizza.

  • En Kamado kan også nå den rigtige temperatur, men jo flere pizza man laver desto kortere levetid er der somregel på pakningen, som skal skiftes.

  • Pizza Pronto udendørs pizzaovn på gas virker også ret godt. Men nogle herinde melder om problemer med varmen og har skiftet dyser på dem.

  • Hvis det er til strøm man ønsker, så er der flere herinde som har anskaffet Effe Uno ovne.

Tilbage til "Gasgrill"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot], MSN [Bot] og 21 gæster