Vi har været så heldige på mit arbejde, at ledelsen godt kunne se det fornuftige ved at investere i en stor kamado, som tilbehør til vores Weber Performer deluxe 57.
Jeg besluttede at den skulle indvies med stil og tilbød folk at de kunne komme med deres egen nakkefillet om torsdagen og tage den med hjem fredag eftermiddag.
Jeg anslog at der kunne være plads til omkring 10 stk og at folk ugen forinden kunne skrive sig op efter først-til-mølle princippet. Der var flere som gik sammen om et stykke kød og andre som indbød gæster til om aftenen.
Der blev udsendt en opskrift, som man kunne vælge at følge.
Jeg holdt hele tiden folk opdateret med hvornår de senest burde købe kødet, sprænge det og rubbe det. Så man ikke glemte noget undervejs i en travl hverdag.
Kødet blev lagt på ved 17 tiden om torsdagen og var færdigt ved 12 tiden fredag.
En tegning holdt styr på, hvor folks kød var placeret. De største og mindste stykker fik temperatur prober.
Det var en stor success , så det er nok ikke sidste gang at vi laver sådan en happening.

Så jeg vil godt opfordre andre den slags arrangementer, hvor det er muligt.
Det gør at folk måske næste gang ikke køber en omgang præfabrikeret pulled pork fra køledisken.
Tidligere har jeg haft folk forbi mig privat, når jeg selv har haft ting i grillen.
Man kan jo lige så godt fylde den, når man er igang.