"Traditional Greek food"

Opskrifter og billeder uploadet af Grillguru.dk's flittige brugere
Brugeravatar

Emneforfatter
F1freakdk
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 169

"Traditional Greek food"

Indlæg#1 » 21. dec 2017, 05:59

- ja sådan står der mange steder - eller... faktisk alle de steder hvor turisterne kommer :)

Men denne her ret er original - sådan da. For i dag lavede vi den hurtige version (ca 40 min fra start til slut)

Den original originale er med okse og lammekød, og kræver derfor mere tid i gryden. Kæresten er generelt ikke til lammekød, og vi kan desuden ret godt lide den her version som er med kylling.

Giovetsi hedder retten, og er med nogle specielle "Orzo" pasta (som ligner ris) Vi plejer at købe et kilo med hjem når vi er på ferie. De holder ca et års tid hos os, da der er til ca 4 portioner i et kilo. Tilmed koster de ikke meget mere end knapt 2€ for to 500 grams poser.
giovetsi (2).jpg
giovetsi (2).jpg (45.49 KiB) Vist 1064 gange


Kyllingefilleter (600g) skæres ud i nogle "lidt større end mundrette" bidder, og løg skæres også ud i både.
giovetsi (3).jpg
giovetsi (3).jpg (46.45 KiB) Vist 1064 gange


giovetsi (4).jpg
giovetsi (4).jpg (44.44 KiB) Vist 1064 gange


Det er en ret med en del tomat i:
giovetsi (5).jpg
giovetsi (5).jpg (35.96 KiB) Vist 1064 gange


Først klares løgene og tages op, kødet steges derefter lidt hårdt, så der er noget stegeskorpe.
giovetsi (8).jpg
giovetsi (8).jpg (36.72 KiB) Vist 1064 gange


Kødet tages også op og så skal pastarisene (ca 250g) i sammen med et par spiseskefulde olie (oliven forstås ;) ) og en spiseskefuld tomatpure. Det hele steges godt af - her skal man lige sørge for at få rørt rundt, hele tiden. De pastaris har en eminent evne til at klistre fast til bunden. Dette hele vejen frem til retten er færdig...
giovetsi (9).jpg
giovetsi (9).jpg (32.78 KiB) Vist 1064 gange


Så kommes 1 kop tomatjuice, 2 ds hakkede, flåede tomater og 1 kop varmt vand i, og der røres rundt så pastarisene får væde omkring sig:
giovetsi (10).jpg
giovetsi (10).jpg (47.97 KiB) Vist 1064 gange


giovetsi (11).jpg
giovetsi (11).jpg (64.22 KiB) Vist 1064 gange


Kødet og løgene kommes så ned til herlighederne og simrer med de næste ca 15 min.
giovetsi (12).jpg
giovetsi (12).jpg (46.12 KiB) Vist 1064 gange


Hvis man fornemmer at væden forsvinder, så hældes der en ekstra kop vand ved. Pastarisene suger en DEL væde! Husk hele tiden at røre i gryden, og få løsnet de "ris" der sætter sig fast på bunden.

Efter de 15 min - eller når pastarisene ikke er hårde inden i mere, er retten færdig - næsten da. Der skal nogle gode tern fetaost i. Vi bruger en halv "puck" feta som skæres i gode store tern. Og der røres rundt
giovetsi (16).jpg
giovetsi (16).jpg (36.75 KiB) Vist 1064 gange


Herefter står retten lige 5 min inden den serveres. Det oplagte tilbehør ville være nogle af de græske fladbrød man kan købe, sammen med noget tzatziki. Vi valgte dog bare et glas Cola til i dag... :lol:
giovetsi (17).jpg
giovetsi (17).jpg (82.79 KiB) Vist 1064 gange


Alt i alt en nem måde ret, og en lidt anderledes måde at få kylling på. Som skrevet længere oppe er den originale med okse og lammekød. Vi har ikke prøvet dette, men opskrifter kan helt sikkert findes på nettet.
Mvh
Steen L.

Update sept. 2017:
HotWok 12kW
Charbroil M 500 gasgrill
Weber transportabel grill
ABU røg"ovn"
Og stadig 56cm wannabee kuglegrill :)[/list]

Brugeravatar

prause
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 3009

Re: "Traditional Greek food"

Indlæg#2 » 21. dec 2017, 06:43

Lækkert, det skal prøves. Tak.
Where there's smoke... There's laughter.


renepape
Øvet på Grillguru
Øvet på Grillguru
Indlæg: 58

Re: "Traditional Greek food"

Indlæg#3 » 21. dec 2017, 07:29

Ser godt ud!.
Jeg fik for første gang Orzo for nogle uger siden da jeg var på Cypern og valgte det, da jeg ikke vidste hvad det var. Jeg tænkte “det var godt nok nogle sjove ris” men de smagte sindssygt godt, og siden lærte jeg også at det var pasta. Ville ønske jeg havde købt nogen med hjem, men de kan også fås på Amazon.de - der samler jeg af og til en bunke og får tilsendt portofrit.

Brugeravatar

Mentor
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 8

Re: "Traditional Greek food"

Indlæg#4 » 21. dec 2017, 08:13

Det ser lækkert ud :-)

Jeg laver ganske ofte Giovetsi - det er simpelthen en af mine yndlingsretter. Jeg laver dem af kalvekød, gerne culotte, som jeg køber, når det er på tilbud. Jeg kommer også en hel kanel og et par laubærblade i - efter min optik er det kanelen, der giver retten dens helt unikke smag.

I min lokale Meny kan man købe Orzo-pasta, så det kan I andre muligvis også. De er i nogle sorte poser á 500 gram og er fra mærket "Omhu".
/Mentor

Brugeravatar

Emneforfatter
F1freakdk
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 169

Re: "Traditional Greek food"

Indlæg#5 » 21. dec 2017, 10:16

Mentor skrev:Det ser lækkert ud :-)

Jeg laver ganske ofte Giovetsi - det er simpelthen en af mine yndlingsretter. Jeg laver dem af kalvekød, gerne culotte, som jeg køber, når det er på tilbud. Jeg kommer også en hel kanel og et par laubærblade i - efter min optik er det kanelen, der giver retten dens helt unikke smag.

I min lokale Meny kan man købe Orzo-pasta, så det kan I andre muligvis også. De er i nogle sorte poser á 500 gram og er fra mærket "Omhu".


Hov... ja du har ret, jeg kom også lidt kanel i, samt et lille drys sukker - det fik jeg jo ikke skrevet... men det er helt rigtigt at det giver retten der ekstra som gør den rigtig god...

Må lige kigge efter dem i meny, selvom vi har et kilo liggende endnu :-D
Mvh
Steen L.

Update sept. 2017:
HotWok 12kW
Charbroil M 500 gasgrill
Weber transportabel grill
ABU røg"ovn"
Og stadig 56cm wannabee kuglegrill :)[/list]

Tilbage til "Brugeropskrifter & fotos"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 26 gæster