Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Opskrifter og billeder uploadet af Grillguru.dk's flittige brugere
Brugeravatar

Emneforfatter
KennC
Snart Superbruger
Snart Superbruger
Indlæg: 882

Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#1 » 26. jan 2017, 14:10

Hermed følger en test/anmeldelse af Iberico Baby Back Ribs (kamben) fra steak-out.dk.

Bestilte 10 kg frosne Iberico Baby Backs mandag middag og tirsdag middag blev de leveret. Kassen kom pænt og forsvarligt emballeret i flamingo med to køleelementer og papkasse. Kassen indeholdt i alt 14 sider, der vejer mellem 6 - 800 gram

Fil 26-01-2017 09.35.08.jpeg


Her ses producentens label
Fil 26-01-2017 09.35.30.jpeg


Siderne var pakket i lufttætte og kraftige vakumposer (dog uden vakum) enten enkeltvis eller to og to.
Fil 26-01-2017 09.35.50.jpeg


Jeg valgte en pose med to stk á ca. 800 gram (altså nogle af de største i kassen) og tøede dem op i køleskabet natten over
Fil 26-01-2017 09.36.10.jpeg


Som det ses på billedet her er Iberoco kødet betydeligt mørkere (i retning af oksekøds-farvet) end de normale ribs fra almindelige svin, som er mere lyserød. Siderne var pænt trimmet fra slageriet, så det var blot lidt fin-trimning hist og pist samt fjernelse af hinderne på bagsiden, som jeg selv skulle gøre.
Fil 26-01-2017 09.36.26.jpeg


Begge sider blev dækket med en god dry-rub
Fil 26-01-2017 09.36.45.jpeg


Jeg benytter Michael Toftelunds Rub, som han brugte ifbm. et indslag på TV2 Fri - for et par år siden. Jeg synes den er ganske god og opskrift følger:

Michaels hemmelige grillkrydderi: Becky Sue’s dry rub
Ingrediens                          Vægt
Paprika                              50 g
Brun Farin                         40 g
Alm sukker                        33 g
Salt                                     15 g
3. krydderi                         20 g
Selleri salt                          07 g
Kværnet Sort peber         06 g
Cayenne peber                  04 g
Senneps pulver                 05 g
Hvidløgs pulver                08 g
Løg pulver                         04 g

Tilberedningsmetoden blev 1½-2-½ ved 135 grader på Primo Oval XL. Altså 1½ med røg, 2 timer i stanniol med æblejuice og til sidst en ½ time direkte på risten, efter at de blev smurt med BBQ-sauce.

Her er de, efter de første halvanden time med røg og klar til indpakning i stanniol med æblejuice. Jeg brugte 2 chunks æble og 2 chunks pecan, som røg træ. Personligt synes jeg Mesquite & hickory bliver for overvældende mht. røgsmag, når det er ribs.
Fil 26-01-2017 09.37.08.jpeg


Efter 2 timer i stanoil blev de pakket ud, smurt med BBQ-sauce og lagt tilbage på grillen, så saucen kunne sætte sig. Her fik de den sidste halve time, indtil saucen havde sat sig, og så var der klar til spisetid.

Her er det færdige resultat
Fil 26-01-2017 09.37.52.jpeg


Saucen jeg bruger er fra samme indslag med Michael Toftelund og er super simpel - men smager skønt til ribs:

Michael Toftelunds barbecuesauce: The European Allstars candy sauce
1 kg Heinz ketchup
500g Brun farin
2 tsk nesscafee Gold
4-10 dråber tabasco ( jeg giver den dog nok dobbelt eller trippel op ifht. opskriften)

Fil 26-01-2017 09.38.05.jpeg


Resultatet var super mørt og meget saftigt. De var dog meget "fall off the bone". så næste gang skærer jeg nok en halvtime af dampningstiden - så det bliver 1½ - 1½ - ½.

I forhold til almindelige ribs vurderer jeg dette produkt til at være af en højere kvalitet. Mamoreringen er flot, kødet dybrødt - og fint med saft og kraft. Størrelsesmæssigt er de også lidt større, end de almindelige kamben man typisk kan købe. Der var også pænt med kød på benene men også "shinere" (det kalder man en side ribs, som er trimmet så tæt, at benene kan ses på oversiden)

Prisen ligger på ca. 540 kroner for 10kg - så de er lidt dyrere end almindelige ribs på frost - Men oveordnet synes jeg de er pengene værd.

Samlet bedømmelse: Samlet set vil jeg tildele produktet fire ud af fem grill-stjerner og en klar købsanbefaling herfra. Der er tale om et rigtig godt produkt. For at få den femte og sidste stjerne også, så må der efter min mening ikke være nogle "shiners" i kassen :-D
Mvh Kenn

Weber Summit E-670
Primo Oval XL
Big Green Egg Mini
Big Green Egg MiniMax
Big Green Egg Large
Big Green Egg XL

Brugeravatar

The Smoker
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 423

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#2 » 26. jan 2017, 14:41

Glimrende gennemgang og meget fine billeder - tak for det Kenn :-D
The Smoker
"Among my most powerful childhood memories is the seductive scent of sweetly-sauced ribs sizzling and crisping on Dad's grill."
citat Meathead's website: Amazing Ribs

Brugeravatar

prause
>3000 indlæg
>3000 indlæg
Indlæg: 3098

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#3 » 26. jan 2017, 17:31

Mange tak for et godt og meget informativt indlæg. Kan helt tilslutte mig dine erfaringer med dette produkt.
Where there's smoke... There's laughter.

Brugeravatar

Larzen71
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 3

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#4 » 26. jan 2017, 20:21

Ser lækkert ud. Jeg kan også tilslutte mig og tilføje at i den kasse jeg fik var der ingen shinere. Jeg lavede 10 sider efter 321 metoden. Sweet apple ribs rub og akacie honning som sauce.
Mvh René
Venligst René
Weber Spirit 320
Weber SS preformer
Wsm 47
Smokey Joe

Brugeravatar

lractbird
>2000 indlæg
>2000 indlæg
Indlæg: 2878

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#5 » 27. jan 2017, 13:23

Flot gennemgang og fine fotos, dem havde jeg gerne spist en stang af :lol: :lol:
CARLS COOL KITCHEN KICKS ASS
Med venlig hilsen
Carl

Brugeravatar

Hsommer
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 175

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#6 » 27. jan 2017, 15:34

nu har jeg i længere tid gået om den varme grød, men nu kan jeg vist ikke komme med flere undskyldninger for at købe ind

Super flot indlæg og lækkert :-)
Henrik Sommer

Har intet tilovers for kogte kartofler

Summit 470
Smokey Joe
WSM 47


Lars8000
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 213

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#7 » 27. jan 2017, 17:20

Super super god beskrivelse. Ser bare vildt lækkert ud.
Står selv og skal lave de samme ribs i morgen. Er dog noget i tvivl om hvor mange sider jeg skal lave.
To kvinder, tre mænd og en på 3 år. Nogen der har et ca skud på det?
Hvor mange var i om de to sider du lavede?


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro


steenj
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1588

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#8 » 27. jan 2017, 19:48

1 side pr person så er der også nok til en rigtig mand.
Mvh. Steen.

Tommerup røgeovn, Borniak, Primo kamado oval, Bge mini, plus det løse.


Lars8000
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 213

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#9 » 27. jan 2017, 19:52

steenj skrev:1 side pr person så er der også nok til en rigtig mand.

[THUMBS UP SIGN][THUMBS UP SIGN][OK HAND SIGN][OK HAND SIGN]


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro


John Sahl
Øvet på Grillguru
Øvet på Grillguru
Indlæg: 81

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#10 » 27. jan 2017, 20:44

Helt enig i dine erfaringer, men samtidigt vil jeg sige at deres Duroc ribs er lige det bedre der kunne hive det op på 5-tallet ;)
John Sahl
www.Autohenter.dk - Din importkonsulent..!


KGPB
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 3

Re: Anmeldelse: Iberico Back Ribs fra Steak-out.dk

Indlæg#11 » 25. maj 2018, 23:29

lækker gennemgang, men nu hvor du sikkert har fået lavet flere siden indlæget vil jeg lige høre hvor du er endt ren tidmæssig mht 3-2-1 metoden, for synes også selv jeg ender med alt for møre ben :D. Har lige bestilt 2x 5.5kg af ovenstående fra samme sted, så nu skal der igen laves ribs. ;-)

hvad er shiners?

De skriver selv flg.
Aftenen før tilberedning fjernes hinden på bagsiden og benene rubbes og pakkes ind i film hvorefter de overnatter i køleskab.

På dagen: Grill sættes op til 110 grader, indirekte varme. Ovn kan også bruges.

Her skal de så grilles 3-4 timer ved indirekte varme, indtil ønsket mørhed. Benene skal vendes undervejs, ligesom det kan være en fordel at de bytter plads undervejs- Så sikrer du dig bedre at de er færdige samtidig. Du kan med fordel sprøjte dem med æble- eller anden frugtjuice undervejs. Når du er tilfreds med mørheden, pensles benene med barbeque sauce og bliver på grillen 5-10 minutter, indtil saucen har sat sig.

VI ANBEFALER IKKE AT MAN PAKKER DEM I STANNIOL. DE SMELTER SIMPELTHEN VÆK.

Tilbage til "Brugeropskrifter & fotos"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: LL1 og 6 gæster