PB's ANDEPATÉ

Opskrifter og billeder uploadet af Grillguru.dk's flittige brugere
Brugeravatar

Emneforfatter
PB Helsinge
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2513

PB's ANDEPATÉ

Indlæg#1 » 18. nov 2007, 02:05

Inspireret af Mortensaften og den forestående jul har jeg komponeret en opskrift på ANDEPATÉ.
Opskriften kan ligesåvel anvendes med kylling- eller anden indmad.

Her viser jeg de færdige patéer, dem i forme/skåle med sky på toppen til køl/frys, og dem i glas til langtidsopbevaring uden køl. Dem i glas omtaler jeg nederst.

Billede

Billede

Andelever 0,100
Kyllingelever 0,200
Hjerter/kråser+kogt andekød 0,300
Andefedt i små tern 0,100
Svinespæk, fast m. lidt svær på 0,300
Nitritsalt/køkkensalt 0,015
Krydderiblanding 0,009
varm suppe 0,150

Kg. i alt : 1,174

Spækket skæres i små tern og koges ca. 1 time, til det er mørt. Suppen sies bort, og det køler i vandbad. Andefedtet lynsteges og hviler i det afsmeltede fedt. Hjerter og kråser koges i suppen fra det kogte andekød, og holdes varmt, medens leveren skoldes i suppen. En del af suppen koges op med gelatine, 10 g. pr. 1,5 dl. suppe.Alle ingredienser hakkes på mellemfin skive, spækket tilsidst. Derefter tilsættes salt og krydderi, og den varme suppe m/gelatine.

Alt blandes og smages til.

Efter blanding af patéfarsen fordeles den i forme/skåle eller varmtskyllede glas og bages v. 140-150 g.C. i rigeligt vandbad 40-75 min. efter mængde i beholdere.

Suppen fra kogningen kan koges ind (reduceres) og smages til til sky, som dagen efter hældes varm over patéerne.

PATÉ I GLAS : Jeg bruger både til paté og postejer at anvende konservesglas, som jeg gemmer fra indkøb. Det skal være glas med kliklåg, som fortæller om glasset er tæt og med undertryk. Jeg åbner glassene uden brug af værktøj som vrider låget, og efter en tur i opvaskemaskinen venter de på mine egne frembringelser.
Jeg skyller glassene i varmt (Atamon) vand lige før fyldning, og sætter straks i ovn i vandbad. Jeg har aldrig oplevet sprængte glas.
Straks når patéen/postejen er færdigbagt skruer jeg låget på. Herefter vil låget dagen efter være trukket ned, og sålænge det ikke kan 'klikke' er det langtidsholbart konserves.

Hilsen
Per - Slagter og Pølsemager
Pølsemageri behøver ikke være svært - og så er det sjovt

Brugeravatar

Emneforfatter
PB Helsinge
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2513

Re: PB's ANDEPATÉ

Indlæg#2 » 9. nov 2010, 00:56

Jeg var i grillgalleriet og kiggede juleopskrifter, bl.a. andepatéen.

Her - år efter opskriften blev bragt, ser jeg at krydderiblandingen mangler.

Her er den i gram :
Hvid peber, stødt 2,0
Merian, tørret 0,5
Koriander, stødt 2,0
3. krydderi 1,0
Knorr Aromat 0,5
Druesukkker 3,0
ialt 9,00

Lige nu er det aktuelt at huske at gemme indmaden fra anden, hvis man senere vil anvende den, evt. sammen med indmaden fra juleanden.

Vil du kigge juleopskrifterne i galleriet er linket her : gallery/menu.php?gallery=public&album_id=19
Per - Slagter og Pølsemager
Pølsemageri behøver ikke være svært - og så er det sjovt

Brugeravatar

den ikke-skaldede kok
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 411

Re: PB's ANDEPATÉ

Indlæg#3 » 5. dec 2011, 00:50

Hej Per. Den andepate var undgået min opmærksomhed.
Den må fluks puttes ind i den mappe, som jeg kalder "PB".
Jeg har gemt mange af dine guldkorn..
Hilsen Benny som griller på Kamado XL og 3 stk. Weber

Brugeravatar

PODANE
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 458

Re: PB's ANDEPATÉ

Indlæg#4 » 5. dec 2011, 13:43

Hej Per !
Opskriften er i den grad hentet ned, og tricket med glassene er skrevet bag øret

Hvor er det iøvrigt dejligt at du altid giver dine egne indlæg en eentydig overskrift det gør det så utrolig meget nemmere at genfinde dem i bogmærkerne
....PODANE....
Zik Zak Pølsesnak

Weber fordi stål er for metalfolk og urtepotter for tøser

Tilbage til "Brugeropskrifter & fotos"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 115 gæster