Side 1 af 1

Mini porchetta med tilbehør på weberen

: 6. jun 2010, 16:30
af Hovmoller
Hej

I dag får vi gæster og var tilfældigvis ude og køre i
går. Vi kørte forbi slagteren og så tilfældigvis at han
havde åbent. Vi skulle ikke have noget, men kigge kan
man jo altid. Vi tog hjem med en mini porchetta :-)

Dels skal vi have gæster i aften, og dels skal det være
en prøve for et par store fester vi skal holde her
i sommer (om porchetta er sagen for det kan jo laves
nemt til mange..).

Her er stegen:
1.jpg


2.jpg


Vi havde en længere diskussion om hvilken
grill den skulle laves på, men da der til sommer
skal laves PP og andre sjove ting på kamadoen
valgte vi at finde spydet frem og lave den på
vores weber (ganske som i spise med Price :-)).

3.jpg


allerede kort tid efter at have været på grillen
er den så småt begyndt at tage farve
4.jpg


Til porchettaen skal vi selvfølgelig have lidt
tilbehør.
Lidt kartofler, lidt broccolisalat og en god
blandet salat
5.jpg


6.jpg


Vi vender tilbage med mere senere (skal da vist
lige have undersøgt hvad kernetemperaturen på
sådan en fætter skal være..).

Re: Mini porchetta med tilbehør på weberen

: 6. jun 2010, 16:38
af TrineHG
Det tegner saftsusme lovende, nørj, det ser lækkert ud - glæder mig til "chapter two" :savl2: :P

Re: Mini porchetta med tilbehør på weberen

: 6. jun 2010, 16:39
af Hovmoller
og så blev den lige penslet med den medfølgende marinade
7.jpg

og kartoflerne placeret på rette plads.

Re: Mini porchetta med tilbehør på weberen

: 6. jun 2010, 17:07
af Hovmoller
og lidt mere marinade..
8.jpg

Nøj hvor det dufter. Bliver det bare
halvt så godt som det dufter så bliver
det rigtig godt :-)

Re: Mini porchetta med tilbehør på weberen

: 6. jun 2010, 18:37
af 9900
Det er ser sørme lækkert ud!!!!

Re: Mini porchetta med tilbehør på weberen

: 6. jun 2010, 19:06
af mor35
Det ser lækkert ud !!

Men undskyld min uvidenhed :oops: porchetta, hvilket slags kød er det ?

Re: Mini porchetta med tilbehør på weberen

: 6. jun 2010, 19:17
af larsjoha
Det er svinekød, og der er mange forskellige udskærringer der kan benyttes, ikke mindst med meget varierende størrelse.

Se evt. dette indlæg:

viewtopic.php?f=43&t=10350&p=123150&hilit=+porchetta#p123150

Denne opskrift har jeg lavet et par gange:

Når man får Porchetta i Italien er der meget stor forskel på udskæringen.
Nogle steder er det hele grise der er udbenet andre steder er det mindre pattegrise.
Jeg mener også at have set udskæringer der minder om min, samt samme opbygning med 2 * svinekam.

Når man læser opskrifter på nettet er der rigtig mange der har taget udgangspunkt i en udbenet skinke.
Jeg tror dette er for at få en mere passende famile portion, og måske samtidig spare lidt penge.

Jeg bestilte en svinekam udskåret så siden og brystet stadig sad på. Slagteren havde fjernet ben, brusk og noget fedt, og i det hele taget lavet et flot stykke arbejde.
Hvis nogen undre sig over billedet med et lille stykke svær, så må jeg tage det på min kappe. Jeg troede sværene ville overlappe når jeg rullede den sammen, men jeg tog fejl og måtte sættet det på igen.

Der var 6 kilo kød og til det lavede jeg en krydderpasta bestående af:

6 fed hvidløg
6-8 kviste frisk rosmarin
en stor potion frisk salvie
lidt frisk timian
2 tsk fennikel frø
godt med kværnet peber
og endnu mere groft salt
olivenolie til det fik en passende konsistens

Det smagte ret skapt og salt inden det blev smurt ud på kødet (se billedet)

Dernæst blev kødet rullet stramt (gerne så trådene laver riller i sværen). Jeg ridsede ikke sværen, og var spændt på hvordan den ville være at skære i, men det var intet problem med en skarp kniv.

Sværen blev dejlig sprød, men meget anderledes end når jeg laver flæskesteg, idet den ikke poppede.

Da den blev serveret varm blev skiverne 5 mm tykke og rimelig pæne. I dag hvor vi har spist den kold, kunne jeg skære 2mm tykke skiver, som var det pålæg.

I går serverede jeg nyopgravede asparges katofler, persillesmør og rysteribs til.
Jeg tror det går med alle former for tilbehør, men sørg for der er nok til sandwich dagen efter.

Re: Mini porchetta med tilbehør på weberen

: 6. jun 2010, 20:05
af Hovmoller
Hej

Som det går engang imellem når der skal serveres tja så bliver der ikke
lige tid til at tage billeder, men her et sidste billede inden den blev
taget af grillen.
9.jpg

Kødet var dejligt saftigt og mørt.

Det var som sagt et forsøg og det bliver vist ved det ene forsøg.
Som larsjoha skriver handler det om udskæring og denne
var ikke et hit :-/ men det smagte fint, og der blev spist
op. Næste gang tror jeg, at vi laver det selv fra bunden, og så
har vi igen lært, at det ikke kan betale sig at springe over hvor
gærdet er lavest.

Fortsat god aften til jer alle.