Dagens menu 05.08.2006

Vi hedder Johnny & Bettina. Det er os der i 2005 startede Grillguru.dk. Vi håber i kan bruge vores "grillerier" som inspiration...
Brugeravatar

Emneforfatter
Guruen
Administrator
Administrator
Indlæg: 10551
Kontakt:

Dagens menu 05.08.2006

Indlæg#1 » 2. sep 2006, 16:31

Lammekoteletter m. olie og rosmarin
Tilbehør: Couscous salat, røsti og Guruens helt specielle sauce
Billede
Dessert: Grillet lagkage (Ja, du læste rigtigt)

Lammekoteletter er desværre ikke noget man spiser så meget i Danmark. Men i Spanien og Grækenland er det næsten lige så normalt som danskernes sauce og kartofler og kinesernes ris.

Sådan grilles lammekoteletter
Billede

Hos den lokale slagter fandt vi nogle lækre lammekoteletter. De koster 80 kr. pr. kg, og der går en 5-6 på et kilo.
Billede

Koteletterne gnides (Hårdt) med lidt olie, og krydres på begge sider med salt, peber og rosmarin.
Rosmarin og lam hører bare sammen.
Billede

Lammekoteletter skal grilles over direkte varme (Vi bruger altid den 4. grillmetode, så kan vi grille tilbehøret samtidigt…)
Billede

De skal have præcist 3,5-4 minutter pr. side.
Sådan laves Couscous salat
Billede

Agurk, rødløg, cherrytomater, bredbladet persille og dild snittes fint.
Billede

Blandes sammen med Couscoussen. Der presses saften fra 1 citron ud over…
Billede

Som tilbehør grilles røsti.
Sådan laves Webergurus helt specielle sauce…
Billede

Alle der har været gæster hos os, er enige om én ting. Saucen er altid fantastisk. Der er mange der har mailet til os for at få vores sauce opskrift.
Det er lidt svært, da vi tit varierer den, men grundopskriften er næsten altid den samme. Her kommer opskriften for første gang:
En gryde (eller som her en sauterpande) varmes godt op. Den skal nærmest stå og hoppe og danse på komfuret…

Der kommes:
1,5 dl whiskey
1 dl sherry

i gryden. Tænd emhætten på fuld drøn. Hav et piskeris klar og pisk med jævne mellemrum de næste 25 minutter (Ja: Det tager 25 minutter at lave en god sauce.) Har du 50 minutter bliver den bare endnu bedre…)
Billede

Tilsæt efter 5-8 minutter 1 tsk. dijonsennep og rør godt rundt. Tilsæt først senneppen når dampen ikke længere lugter “sprittet”.
Husk stadig at have komfuret på max-varme.
Når senneppen er rørt ud, tilsættes:
1 tsk. Oscars oksebouillon
2 tsk. Oscars vildtbouillion
2 tsk. Oscars andebouillon
1,5 dl vand
2 tsk. lys sirup
2 spsk. Beauvais ketchup
2 spsk. ribsgele
1/4 tsk. stødt sort peber
1 tsk. tørret estragon
Der piskes hele tiden, indtil der kommer flotte bobler til syne. Pisk 3-4 minutter mens boblerne stadig er der.
Billede

Herefter tilsættes yderligere

1/2 dl sherry
1 tsk. vildt bouillon
1/2 dl vand

Der piskes stadig jævnligt, og varmen er stadig på max.
Billede

Efter yderligere nogle minutter kan man se at saucen begynder at “karamellisere” og blive lidt tykkere. Det er et godt tegn. Men den må ikke blive til karamel/klister. Pas meget på.
Billede

Straks det sker skrues der ned for varmen og der tilsættes 2,5 dl skummetmælk og der piskes godt. Koges yderligere nogle minutter, og saucen er nu ved at være klar.

Jævn den med 1-2 tsk. Maizena sauce-jævner, og du har én af de bedste saucer du kan forestille dig.

Har du noget stegefedt eller rester fra dryp-bakken fra det du har grillet, kan du tilsætte lidt i saucen… Det bliver den kun bedre af.

Det er lidt besværligt i starten, men med (mange års) øvelse bliver det nemmere og nemmere.

Vores gæster har altid været flove over hvor meget sauce de kommer til at øse op. Saucen er altid vores gæsters favorit samtaleemne …
Billede

Det ser virkelig godt ud sammen…
Billede

Lammekoteletterne fik lige under 4 minutter pr. side. Ser de ikke bare godt ud?

- Og nu til en dessert der med garanti vil imponere gæster & familie.

Grillet lagkage - Ja, du læste rigtigt…
Billede

“… Træk mig nu lige baglæns ind gennem fuglekassen…”. Man kan da ikke grille en lagkage?

Inspireret af vores succes med at grille roulade, går vi i dag skridtet videre. Det er en vildt flot ret at imponere gæsterne med!!! - Og de er selv med til at lave deres egen personlige lagkage. (Tror også børn er helt med på ideen…)
Billede

Lagkagebundene grilles 30 sekunder på hver side over direkte varme.
Billede

De bliver dejlig sprøde og med flotte grillmærker.
Billede

Med et glas eller en form trykkes der små lagkage-bunde ud.
Billede

Afhængig af antallet af gæster, skal der grilles lidt lagkagebunde. Vi mener der skal 4 små bunde pr. person.
Meningen er, at hver gæst skal sammensætte sin egen lagkage.
Vi gik lige amok og brugte:
Vanilleis, banan, kiwi, jordbær, brombær, makroner, glasur, flødeskum og kagecreme, flødeskum blandet med blendet jordbær og hakket nødder/chokolade.
Mindre kan gøre det… :-) (Hvis man skal gøre noget, skal man gøre det ordentligt…)
Billede

Isen trykkes ud, så den passer i lagkagen.
Billede

De små grillede bunde kommes på en tallerken.
Billede

Jordbær-flødeskum, Vanilleis og kagecreme kommes på.
Billede

Brombær og jordbær kommes ovenpå.
Billede

Lagkagebund på toppen. Herefter flødeskum eller glasur.
Billede

Eller banan, kiwi og brombær… Alle har forskellig smag.
Billede

Lad dekorations-sprøjteposen gå på omgang med flødeskum, og nyd hvordan folk går helt amok med pynten… Det er vildt sjovt at se på…
Til de voksne:
Hæld lidt sherry på den grillede lagkagebund… Det smager vildt godt.
Hva’ siger i så? Grillet lagkage!!!
Senest rettet af Guruen 20. dec 2007, 14:19, rettet i alt 1 gang.
KCBS certified BBQ judge
Stifter af Grillguru.dk, Dansk BBQ Rådgivning & Oplev Forskellen

Brugeravatar

donjensen
>1000 indlæg
>1000 indlæg
Indlæg: 1293

Indlæg#2 » 7. jul 2007, 11:50

Jeg har tænkt mig at prøve at lave jeres sauce i dag, men har ikke noget sherry, kan det undværes?
Jeg skal grille en oksemørbrad som tournedos og har derfor noget afpuds som kan brunes af og der også kan laves sauce på, har i nogen idé til hvordan jeg kan kombinere det med denne sauce?
2012 Weber Genesis S-330 med rotisseri

Brugeravatar

Emneforfatter
Guruen
Administrator
Administrator
Indlæg: 10551
Kontakt:

Indlæg#3 » 7. jul 2007, 17:00

Sherry kan erstattes med lidt cognac...
KCBS certified BBQ judge
Stifter af Grillguru.dk, Dansk BBQ Rådgivning & Oplev Forskellen

Brugeravatar

morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981
Kontakt:

Indlæg#4 » 7. jul 2007, 20:29

Jeg tror også at en god protvin kunne være godt.

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.


Kasper Stengaard Sørensen
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 4

Indlæg#5 » 19. dec 2007, 16:50

Første post her på dette herlige forum. Og sikke en start!
Jeg har forsøgt mig med ovenstående sauce, og det var total fiasko.
Jeg prøvede igen og den var som den første ganske uspiselig.
Tilsyneladende har jeg begået fejl (evt. flere) undervejs.
Jeg har brug for lidt hjælp til at finde ud af hvor!
Jeg har brugt Oskar bouilloner(dåser - pulver ), Jameson Whisky, wisdom amontillado medium dry sherry, dijon sennep osv.
Alt var friskt og jeg har tjekket holdbarheds datoerne!
Jeg brændte ikke noget på, og er generelt ikke nogen tumpe i et køkken. Så som i kan høre, er det et stor personligt gastronomisk nederlag jeg har lidt!
Så hvor kan den være gået gal?

Venlig Hilsen
Kasper - total sauce newbie!

Brugeravatar

Emneforfatter
Guruen
Administrator
Administrator
Indlæg: 10551
Kontakt:

Indlæg#6 » 20. dec 2007, 04:11

Hej Kasper.

Du er ikke den første der har skrevet til mig om at denne sauce er svær at få til at lykkes. Her i huset sidder den "lige i skabet" hver eneste gang.

Men det er en øvelse, der skal mestres... :-)

Det der med garanti går galt undervejs er 2 ting.

1: Tiden og varmen - Det tager mellem 25 og 50 minutter at lave saucen. Der må ikke være for meget "knald" på varmen, men den må heller ikke være for lav.

2: Den må ikke blive for tyk og klistret. Så kommer den til at smage for karameliseret og branket. Det sker også for mig. Så er det bare at starte forfra.

Og så må man for guds skyld ikke smage på saucen før mod slutningen...!

Jeg tror jeg vil lave et "sauce-kursus" på vores næste Webertræf....
KCBS certified BBQ judge
Stifter af Grillguru.dk, Dansk BBQ Rådgivning & Oplev Forskellen

Brugeravatar

marinus
>2000 indlæg
>2000 indlæg
Indlæg: 2163

Indlæg#7 » 20. dec 2007, 09:19

grillguru skrev:Der må ikke være for meget "knald" på varmen, men den må heller ikke være for lav.


du skriver dog ellers i din opskrift

En gryde (eller som her en sauterpande) varmes godt op.
Den skal nærmest stå og hoppe og danse på komfuret…


og

Der piskes stadig jævnligt, og varmen er stadig på max.

Brugeravatar

Emneforfatter
Guruen
Administrator
Administrator
Indlæg: 10551
Kontakt:

Indlæg#8 » 20. dec 2007, 14:19

Hej Marinus

Det er korrekt i det stadie som saucen er i på det tidspunkt.

Men straks mælken kommes i skal der skrues ned for varmen.

Jeg tydeliggøre det lige i opskriften, så ingen er i tvivl.
KCBS certified BBQ judge
Stifter af Grillguru.dk, Dansk BBQ Rådgivning & Oplev Forskellen

Brugeravatar

marinus
>2000 indlæg
>2000 indlæg
Indlæg: 2163

Indlæg#9 » 20. dec 2007, 14:44

Jeg synes at det er en rigtig god vejledning, men jeg tror at det ville blive mere overskueligt, hvis tekst og billeder ikke var blandet sammen.
Man kan meget nemt komme til at overse den vigtige detalje med at skrue ned for varmen.

Jeg er sikker på at det bliver en rigtig god sauce!!


Kasper Stengaard Sørensen
Ny på Grillguru
Ny på Grillguru
Indlæg: 4

Indlæg#10 » 20. dec 2007, 17:04

Jeg tror den karameliserede for meget, men det var nu ikke karamel den smagte af. Varmen er nok også som du siger noget man skal være opmærksom på. Jeg gav den fuld skrue hele tiden - som der jo stod.
Jeg må på den igen. og tak for svar!

Brugeravatar

Junior66
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 151

Re: Dagens menu 05.08.2006

Indlæg#11 » 27. jun 2015, 15:20

Halløjsa Johnny
Jeg bliver da godt nok nød til at høre dig, hvor meget du beregner når du laver den, vi har lige lavet 3 dobbelt portion, vi skal være 6, men er gået igang med en 3 dobbelt portion mere. :0)
Jimmy :-)

One-Touch® Platinum 57
Genesis E-310
Primo Oval Xl

Brugeravatar

Emneforfatter
Guruen
Administrator
Administrator
Indlæg: 10551
Kontakt:

Re: Dagens menu 05.08.2006

Indlæg#12 » 27. jun 2015, 19:39

Hejsa
Indlægget er ca 9 år gammelt, så desværre er min hukommelse ikke lige top-tunet...

Nogle spiser meget sovs... Andre mindre...

Men en god sovs - det er det...
KCBS certified BBQ judge
Stifter af Grillguru.dk, Dansk BBQ Rådgivning & Oplev Forskellen

Tilbage til "Dagens menu fra Grillguru.dk"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 11 gæster