Tilbehør: Grillede rodfrugter og svampe-sauce m. østershatte

Menuen i dag startede lidt som et eksperiment. Vi havde lidt gulerødder, kartofler og rødbeder liggende som vi ikke viste hvad skulle bruges til. Vi indkøbte en selleri og noget pastinak (persillerod) og “opfandt” denne ret.

Vi brugte:
1/2 selleri
3 kartofler
3 pastinakker
3 gulerødder
3 rødbeder

En Maggi bouillon terning med persille og hvidløgssmag opløses i 2 glas kogende vand.

Alle rodfrugterne skrælles, snittes og kommes i en foliebakke. Husk plastic-handsker når i kommer til rødbederne…!
Kartofler og selleri skar vi til små firkanter. Rødbeder, pastinak og gulerødder skar vi i små strimler.
Bouillon hældes over, og der krydres med salt og peber.
Rodfrugterne kommes på grillen (indirekte) og skal IALT have 1 time og 15 minutter. De sidste 15 minutter over direkte varme.
Så grillen skal tændes op i god tid…
Sådan laves de fyldte koteletter:

Hele hemmeligheden er at finde nogle store flotte koteletter. Vi fandt vores i Føtex. Der var en pakke med 3 stk. - ialt 836 gram for 50,-. Ellers få den lokale slagter til at lave koteletter på 250-300 gram stykket.
De fyldes med champignon i skiver, hakket persille, hakket rødløg og revet Prima Donna ost (den røde).

Koteletten skæres igennem med en skarp kniv. Vi bruger en filet-kniv.

Prima Donna osten rives i store flager med en kartoffelskræller og kommes i koteletten. Vi bruger 2 store “skræller” ost.

Champignon skæres i skiver. Persille hakkes og rødløg hakkes fint.

Fyldes i koteletten - lige indtil den ikke kan klare mere.

Koteletten lukkes med 2 tandstikker, som sættes i på skrå (og danner et kryds).

2 tallerkener stilles frem. På den ene kommes godt med olie.
På den anden kommes krydderier. Vi bruger her noget paprika-krydderi samt noget “grønt krydderi” samt salt og peber. Krydderierne har vi tigget os til hos slagteren. Det koster kun få kroner - og så har man til flere måneder. - Ellers forsøg selv med din egen blanding.

Koteletterne vendes godt i olie og herefter krydderi-blandingen.

Kommes på grillen (direkte) og brunes af et par minutter på hver side. Husk at lægge låget på.

Smukt, ik?

Når de er brunet af, lægges de til side på grillen (indirekte). Vores rodfrugter har på dette tidspunkt fået 30 minutter på grillen.
Koteletterne får nu hele 45 minutter indirekte. Bare rolig. De bliver ikke tørre og kedelige. Det sørger ost, løg og champignon for de ikke gør.
Sådan laves svampe-sauce med østershatte

Utrolig nem sauce. Østershatte. Resten af champignonerne som ikke kunne være i koteletterne og en piskefløde.

Nu er man glad for sin 57’er. Ved siden af rodfrugter og koteletter kommes over direkte varme et Emsa/Vivario fad. Det kunne også bare være en foliebakke.
En klat margarine smeltes brunt.

Svampene kommes på.

Og steges med ca. 5 minutter.

Herefter kommes fløden på, og låget lækkes på i ekstra 5 minutter.

Herefter ser saucen sådan ud. Ikke særlig lækker.

Men efter en tur i blenderen, hvor den ligeledes smages til med salt og peber - kommer saucen til at være “prikken over i’et”. Nej hvor smager den bare godt!

Koteletten serveres med rodfrugterne og saucen, og der pyntes evt. med lidt persille og klippet purløg.

Dagens menu fortjener hele 5 “Etta’er”. Dette er absolut en ret i allesammen bør prøve.
Det tager i alt 1 time og 15 minutter. Grillen vil være propfuld. Husk at optændingen skal være med alle kullene i den ene side, så der er plads til rodfrugter og koteletter i den anden side.
Mums.
Ps. Kan i se, at vi har været på fotokursus?