Side 1 af 1

Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 22. jul 2008, 19:57
af Guruen
Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

Billede

For et par uger siden holdte vi en lille vejfest, hvor familien Guru var blevet pålagt at medtage desserten, mens alle andre stod for grillmaden.

Skønt med en friaften.

Billede

Smelt 400 gram usaltet smør i en gryde

Billede

Tilsæt 400 gram sukker (luk øjnene, Anne Larsen...) og pisk det godt sammen.

Billede

Tilsæt 7 æggeblommer, 4 dl mælk, 270 gram mel og 5 1/2 tsk bagepulver.

Billede

Pisk det sammen til en let flydende masse og kom det i en bradepande beklædt med bagepapir. Den virker meget flydende.

Billede

Bag den ved 180 grader i ca. 20 minutter, eller til den er flot lysebrun

Billede

Pisk 5 æggehvider til de er stive. Tilsæt 300 gram sukker. Kom 3 tsk vaniliesukker i.

Billede

Knus 100 gram makroner og rør det sammen med massen.

Billede

Kom massen over kagebunden og bag den yderligere 20-25 ved 180 grader.

Billede

Voila.... Flot flot flot.

Billede

Når kagen er kold mases/presses den sammen med en anden bageplade, så den bliver jævn og flad (Johnnys trick...).

Billede

Pisk 5 dl piskefløde stift og tilsæt 1 tsk vaniliesukker i. Vend forsigtigt 2,5 dl creme fraiche 9% i.

Smør blandingen ud over kagen, og pynt med frisk frugt.

Vi har brugt jordbær i skiver, kiwi og blå vindruer uden sten.

NABOERNE UDRÅBTE MORFARS SOMMERKAGE TIL "VERDENS BEDSTE DESSERT". Nøj hvor de guffede.

Men, det er ikke nogen slankekage...! :shock:

: 22. jul 2008, 20:03
af kamado
det var dog vildt sådan en gang mundvand det billede af den færdige kage giver!!

det er meget sjældent en dessert får mig op af stolen men denne her er altså
en vinder---

hihi dejligt ikke at være "grilleksperten" en gang imellem.

: 22. jul 2008, 20:18
af Aastradsen
Den der holder vand! klart et bogmærke Tak Guru!

: 22. jul 2008, 20:22
af hypper
Ja vi bliver jo kun mere sikre på at det er den rigtige beslutning at bruge den til 'bryllupskage' ;-)

: 22. jul 2008, 20:45
af TrineHG
WOW, fantastisk. Jeg lavede een i den stil for mange herrens år siden, og havde glemt alt om det, så TAK for en reminder, den er simpelthen SMUK at se på, og med garanti ufattelig lækker at spise :)

: 22. jul 2008, 21:22
af nexuzz
Det' sgu iorden det der guru!
man får ligefrem lyst til at spise billederne.

: 22. jul 2008, 22:14
af Guruen
Ja, og alle der var med på Camp Ravnebjerg kan sikkert huske hvor godt Morfars kage smagte...

: 22. jul 2008, 22:41
af anje
Flot gennemgang af opskriften (og med ny indput) og formidable gode billeder :D :D
Ja jeg tror at det er en kage der bare må smages :D :D :D
Bogmærke er tilføjet igen :D

: 22. jul 2008, 22:44
af angus
Guruen skrev:Ja, og alle der var med på Camp Ravnebjerg kan sikkert huske hvor godt Morfars kage smagte...


Det kan vi helt sikkert :lol: :lol: Den var bare lækker :)

: 22. jul 2008, 23:04
af bjærge
Nej hvor ser den lækker ud - Ja jeg har det som nexuzz. kunne spise skærmen så lækker den ser ud.
Bogmærke ved denne kage.
Den skal laves næste gang vi får gæster!!!!
Med venlig hilsen

: 23. jul 2008, 06:06
af Mor Birthe
Den kage er bare suveræn flot Hr. og Fru. Guru [smilie=pdt_aliboronz_25.gif] [smilie=pdt_aliboronz_25.gif]

Tror den skal laves, næste gang der er fødselsdag i familien 8)
Det vil "knejterne" garanteret sætte stor pris på. :lol:

Opskriften bliver bogmærket.

: 23. jul 2008, 07:12
af Trisse
Nøøj, hvor lækkert og sommerligt. :savl2:

Denne skal på bordet i næste måned til sønnens 18 års fødselsdag....Hvor mange pers. rækker den til? Altså, som dessert efter en pæn, stor grillbuffet. :)

: 23. jul 2008, 10:26
af Guruen
Vi var 13 voksne, men det var MEGET store stykker der blev skåret, så omkring 20 vil jeg gætte på...

: 23. jul 2008, 10:41
af Trisse
Tak Guru, så lyder det som om en kage er nok, evt suppleret med lidt ekstra frisk frugt - de unge mennesker skal da ha' noget Morfarkage! *LOL*

Kan man bage den dagen før og så "klaske" flødeskum og bær/frugt på lige før servering?

: 23. jul 2008, 13:32
af Grillkongen
Tror jeg vil bage sådan en kage til datterens 12 års fødselsdag på lørdag. Der tager vi godt nok i sommerhus på Rømø, men mon ikke selve bunden kan bages dagen før? Så kan vi lave den lækre topping dernede.
Den ser super lækker ud :savl2:

: 23. jul 2008, 13:36
af Bredal
Ja det er en verdensklasses kage og bunden kan sagtens laves dagen i forvejen.

: 25. jul 2008, 13:12
af Fruhypper
Skal marengsen på når den er varm og kan det mon lade sig gøre i en varmluftovn? Jeg bager i foliebakker, så det er nemmere at gå til i morgen. Der var selvfølgelg bare ikke lige plads til to bakker ved siden af hinanden, så de er røget ind på varmluft.
Men går det med marengsen?

: 25. jul 2008, 13:36
af bjærge
Fruhypper skrev:Skal marengsen på når den er varm og kan det mon lade sig gøre i en varmluftovn? Jeg bager i foliebakker, så det er nemmere at gå til i morgen. Der var selvfølgelg bare ikke lige plads til to bakker ved siden af hinanden, så de er røget ind på varmluft.
Men går det med marengsen?

Det kan du sagtens bage den i varmluftovn husk blot at du skal stille temperaturen 10 grader lavere altså 170 grader.
og hvis du tager den ud mens du laver marengsen har den tabt så meget temperatur at du forholdsvis nemt kan smørre marengen på. Husk også at smørre foliebakkken godt inden du starter bagningen.
Med venlig hilsen

: 25. jul 2008, 13:44
af Fruhypper
Tusind tak for hjælpen. De er i ovnen nu med marengs og det virker umiddelbart til at det går præcis som det skal!
Altså GODT selvfølgelig

: 25. jul 2008, 13:47
af bjærge
Fint
God fornøjelse.
Med venlig hilsen

: 27. jul 2008, 16:24
af Lisetteml
Fruhypper skrev:Skal marengsen på når den er varm og kan det mon lade sig gøre i en varmluftovn? Jeg bager i foliebakker, så det er nemmere at gå til i morgen. Der var selvfølgelg bare ikke lige plads til to bakker ved siden af hinanden, så de er røget ind på varmluft.
Men går det med marengsen?


Det blev et fremragende resultat..
Den smagte himmelsk. :D
Tak for en god dag..
Og endnu engang tak for god mad..

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 7. apr 2012, 12:21
af Bredal
Upti wupti der har vi sørme desserten til min fødseldagen :savl2:

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 7. apr 2012, 13:13
af anje
Bredal skrev:Upti wupti der har vi sørme desserten til min fødseldagen :savl2:

Den beslutning bliver hverken du eller gæsterne kede af 8)
Den smager rigtigt godt :-D :-D :-D

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 28. jul 2012, 17:37
af AnneM
Kan denne kage forberedes dagen før??? Evt indtil det punkt hvor den pyntes med flødecreme og frugt???
Påtænker at bage den i aften til min gæster som kommer i morgen.

God weekend til alle:)

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 28. jul 2012, 17:46
af jjn31
AnneM skrev:Kan denne kage forberedes dagen før??? Evt indtil det punkt hvor den pyntes med flødecreme og frugt???
Påtænker at bage den i aften til min gæster som kommer i morgen.

God weekend til alle:)



Sagtens, det har jeg gjort flere gange.

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 28. jul 2012, 18:01
af AnneM
Hvordan opbevarer du den så marangsen ikke bliver blød og kedelig??

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 28. jul 2012, 18:07
af jjn31
AnneM skrev:Hvordan opbevarer du den så marangsen ikke bliver blød og kedelig??


Jeg lader den køle helt af inden jeg pakker staniol om den, og så på køl
Det kan da godt være den mister lidt af sin sprødhed, men bare rolig det er der ingen der opdager, når først cremen kommer på, den får stor ros hver gang.

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 28. jul 2012, 20:21
af AnneM
Jeg har nu haft kagen i ovnen i 20 min og den er slet ikke gennembagt.. Er det meningen?? Vil den ikke kollapse når den får marangs på hvis den ikke er gennembagt? Ved godt den skal i ovnen igen..

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 28. jul 2012, 20:32
af jjn31
AnneM skrev:Jeg har nu haft kagen i ovnen i 20 min og den er slet ikke gennembagt.. Er det meningen?? Vil den ikke kollapse når den får marangs på hvis den ikke er gennembagt? Ved godt den skal i ovnen igen..


Bunden skal være gennembagt.

Sv: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 29. jul 2012, 19:48
af marcohp
Fruen skulle have noget feriekage med på job og jeg tænkte nok jeg kunne finde en god opskrift herinde. Dejligt med al den inspiration man kan finde herinde.

Efter sigende skulle de have udtalt: 'Det er som at tage en bid af himmelen'.

Leverede et infoskriv sammen med kagen: 'Sund kage med masser af frugt, rene råvarer og minimal brug af fedtstof og sukker' :-D
uploadfromtaptalk1343584087971.jpg


Sendt fra min Galaxy Nexus med Tapatalk2

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 27. sep 2013, 09:58
af Toppen
Nogle som kan være behjælpelig.

Skal bage til 35-40 personer - er en enkelt portion nok eller skal der mere til?

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 27. sep 2013, 10:40
af anje
Hej Toppen
Hvis det var til mine kolleger, som skulle have den til kaffen, så skulle der laves 2, men hvis den skal indgå i et synderjysk kaffebord, så tror jeg at en er nok.
Med andre ord, hvis det er eneste kage til 35-40 personer, ville jeg helt sikkert lave 2. Men hvis den skal indgå i en større sammenhæng, så tror jeg at 1 dækker behovet :-D

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 27. sep 2013, 11:42
af Toppen
anje skrev:Hej Toppen
Hvis det var til mine kolleger, som skulle have den til kaffen, så skulle der laves 2, men hvis den skal indgå i et synderjysk kaffebord, så tror jeg at en er nok.
Med andre ord, hvis det er eneste kage til 35-40 personer, ville jeg helt sikkert lave 2. Men hvis den skal indgå i en større sammenhæng, så tror jeg at 1 dækker behovet :-D


Tak for svaret Anders

Må hellere tygge lidt på den - det skal "stå alene" ved kaffebordet og ved at der er tendens til kagesmovseri [smilie=bluecolorz5_pdt_16.gif] Tror måske jeg vil forsøge at lave 1½ portion (skal alligevel laves i aluforme).

Men du bekræftede lidt min egen forestilling om at 1 portion er for lidt til menneskemængden :-D

God weekend til dig :-)

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 27. sep 2013, 12:12
af anje
Hej Toppen
Morfars sommerkage er en rigtig dejlig kage :-D :-D
Og den er meget let at få rigtig flot, hvis du benytter "Guruen´s trik" med at trykke den flad i toppen, så der er en plan flade at pynte på :-D
Og jeg er overbevist om at 1 kage er i underkanten til en samling mennesker, der sætter pris på et godt stykke kage eller to 8)

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 27. sep 2013, 12:33
af Toppen
anje skrev:Hej Toppen
Morfars sommerkage er en rigtig dejlig kage :-D :-D
Og den er meget let at få rigtig flot, hvis du benytter "Guruen´s trik" med at trykke den flad i toppen, så der er en plan flade at pynte på :-D
Og jeg er overbevist om at 1 kage er i underkanten til en samling mennesker, der sætter pris på et godt stykke kage eller to 8)


Findes der noget bedre end kager som er "nemme" at lave og som flertallet kan lide - glæder mig allerede til at servere den :-)

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 28. sep 2013, 03:16
af Morfar
Hej

Vil som Anders skriver lave minimum 2 stk., og hvis det er til 40 mennesker ville jeg måske overveje og lave en nummer 3 hvis det er det eneste kage der bliver bliver serveret, oplever tit at der bliver spist mere end 1 stykke pr. person :-D Når du først er i gang, er det ikke så besværligt om du laver 2 eller 3 bradepander, og skulle der blive noget tilovers smager den også dejligt dagen efter.... :-)

Mvh

Morfar

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 1. sep 2016, 13:38
af Gittese
Woop woop prøver lige at bage denne kage. Er der nogen der ved, om det er bedst at komme marengs på samme dag eller dagen efter, hvis man vil forsøge sig med at bage noget i forvejen?

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 1. sep 2016, 17:46
af jjn31
har bagt den flere gange dagen i forevejen og så bare kommet fyld på dagen, den bliver super god.

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 1. sep 2016, 17:49
af anje
Hej Gittese
Du skal komme merengs på når du bager bunden :)
Resten kan fint vente til dagen efter - Husk at kagen er fælt god og kan have tendenser til at være svært vanedannende 8-)
God fornøjelse - Du vil ikke blive skuffet :)

Re: Morfars sommerkage bagt til hele nabolaget...

: 27. okt 2017, 08:31
af Maikel
Jeg valgte at lave en mindre version, men den smager fantastisk!
Godt gået

----
Maikel
https://apuls.dk/