
Hvis ikke du har prøvet svinekæber endnu - så er der snart ingen undskyldninger...
Det smager godt, og tilberedt rigtigt bliver det smør-mørt... Det kan næsten ikke gå galt på grillen...
- Og så er det perfekt mad til "den kolde tid"...

I den lokale Kvickly havde de pakker med svinekæber på tilbud. 1 kg for 100,-.
De så ganske pæne ud...

For at få det optimale resultat skal de lige afpudses med en skarp kniv.

De blev krydret med salt, peber og så lidt af dette grønne vildt-krydderi

Saucen laves i et stort scanpan fad, hvor der snittes porre, gulerødder, rødløg og presses et fed solo hvidløg.

2 dåser hakkede tomater med oregano og basilikum kommes ved.

2 bouillonterninger kommes ved. 1 okse og 1 grøntsag.
Der hældes 0,5 liter kogende vand ved.

Og så skal der en halv flaske rødvin ved fra starten...

Svinekæberne får 2-3 minutter på en varm grill, således at de får en god stegeskorpe.

Herefter kommes de ned i saucen

De skal grilles i ca. 3 timer ved 200 grader.
Jeg afskærmede varmen med D-sten

Et lille tip er, at man efter den første time skal kigge til grillen hvert 15. minut. Der skal tilsættes lidt vand (og eventuel rødvin hvis smagen ikke er kraftig nok).
Det er vigtigt at kødet ligger og svømmer... Det er også vigtigt at saucen ikke brænder fast.

Når der er 15 minutter til spisetid tilsættes der hakket peberfrugt

Saucen smages til med:
Hvidløgspulver, peber, koriander og spidskommen.

Noget der ser så lækkert ud, kan kun være godt for krop og sjæl...

Først sauce...

Så et tårn af vilde ris.

Så lidt creme fraiche 9% på toppen og frisk koriander

Og kødet... Ikke at forglemme...
Et stykke kød er på ca. 100 gram...

Vi var i drømmeland... Kødet var super mørt...
Smagen var himmelsk...

Og saucen smagte simpelthen så godt...
En dejlig ret til den kolde tid!
Håber i kunne bruge den...