
I 2015 har Grillguru.dk/Weberguru 10 års fødselsdag. Og i årene der er gået er der mange brugere der har postet super lækre indlæg.
Men pludselig - mig selv inklusiv - tager man sig i at tænke "Hvorfor skulle jeg poste et foto af dette?" "Det kan alle andre også gøre efter - måske endda bedre?"...
Svaret er soleklart: Der kommer hele tiden nye brugere til, og de "gamle ræve" mangler skam også inspiration til madlavningen.
Så der er ingen grunde til ikke at poste... Uanset om det er frikadeller - eller som i dag: Kun en bøf...

I Inco fandt jeg et flot og super mørt stykke entrecote.

God kvalitet behøver ikke koste en bondegård. Jeg gav ca. 225,- inkl. moms for 1,8 kg.

Der blev skåret 3 bøffer på 300 gram stykket.

De fik salt, pebermix og løgpulver på begge sider 1 time før de skulle grilles.
De blev dækket til med sølvpapir og fik lov til at få stuetemperatur.

Kunne grillmærkerne være lavet pænere.... Ja!
Kunne jeg have brugt Grillgrates.... Ja!
Kunne du ikke.... ? Jo... Helt sikkert...
Men jeg valgte at gøre således i dag.

Det er jo "bare" bøffer til min lille famile. Vores aftensmad.
Det er jo ikke mad der bliver stylet med hårlak og Soya i et fotostudie.
This is the real stuff...

Og når vi nu alligevel har drukket flasken med sandheds-serum, så køber vi også nogle gange vores tilbehør.

Inco har denne bønnemix billigt fra Flensted. Med lidt frisk lime-juice ud over smager den fremragende. Og der er 1 kg i bøtten, så der er til mange dage (Koster vist nok 23,- + moms).

Jeg elsker salt...
Jeg elsker forskellige typer salt...
Jeg er netop faldet for denne lakrids-salt de også sælger i Inco.

Og så skal der ellers bare spises...

Tilbehøret var bare en grillet tomat og Jalapenos/cheesetops sammen med bønnesalaten.

Bøffen var super mør. Saftig. Velsmagende...
Alt i alt - en super god bøf...
Moralen i dag: Flere fotos.
Fotos = inspiration.
Så selv om det "bare var en bøf" - jamen så har i jo fået ganske meget info ved at læse dette til ende
