Interval-grillet kotelet med røsti og melonsalaT
Hvad spiser man i 30 graders varme? Pyhaaa det er svært. Vi lagde os fast på tilbehøret først: Vi ville prøve at lave vores egen melonsalat.

Et besøg hos slagteren resulterede i 2 store flotte koteletter på lige under 250 gram pr. stk.

Koteletten blev saltet godt, og krydret med lidt Steven Raichlen Steak rub. Gourmetsaltet i 2-3 timer i køleskabet.

Imens laver vi vores egen version af en melonsalat. Den skal være frisk og serveres iskold fra køleskabet.
Den laves af galiamelon, cantaloupe melon og almindelig vandmelon.

På en tør pande ristes der lidt græskar-kerner til de "popper" som popkorn

Der kommes en gang mini-feta i, og så skal der krydres godt med friskkværnet peber. Ja: Peber...!

Lækkert ser det ud

Utrolig lækker salat... Den ser bare saftig og indbydende ud allerede.

Koteletterne grilles et par minutter på hver side over direkte varme.

God "middel" varme...
Koteletterne intervalgrilles - dvs de tages af og får 5 minutters hviletid hver gang de har været på grillen i 2-3 minutter

Det begynder at se godt ud

Og så hviletid igen...
Prøv at se hvor "spænstige" de er af saft...

4 gange nåede de at ligge og hvile sig. De er klar når temperaturen er 70 grader.

Lidt røsti til som tilbehør. Vi mener ubetinget at Coop's røsti's er de bedste ...

Og så skal der spises. Der blev serveret lidt tzaziki til.

Prøv at se koteletten hvor saftig den er blevet!
Og smagen... Selvom jeg normalt hader koteletter var dette en gudemundfuld...
Melonsalaten var helt perfekt til. Og smagen af friskkværnet peber over melonen gav lige det sidste "touch".
Det smagte bare så perfekt sammen.

Imens jeg grillede spottede Bettina dette uhyre i græsplænen

Den er godt nok flot

Og lang...