Hej alle
Da jeg har brug grillguru.dk - og haft stor nytte af den - vil jeg også dele lidt erfaringer vedr. sousvide/risengrød: Efter at have tænkt over det i nogen tid fik jeg i går endelig tid til at prøve at lave risengrød i sousvide. Mit set-up er ganske simpelt: en vacumpakker + en anova sousvide.
Det jeg gjorde var "næsten" af følge opskriften på pakken (Parma Grødris). Opskriften foreskriver 2 dl ris, 2 dl vand og 1 l sødmælk - jeg pakkede 2 dl, 1½ dl vand og lidt mindre mælk (ca 9 dl) for at kompensere for at der ikke fordamper noget fra kogningen.
Derefter vacumpakkede jeg det (min vacumpakker er OBH - så jeg brugte "mild" + "moist" settingen til at få luften ud. Derefter 2 timer i sousvide på 83 grader. Til slut skal der lidt salt i - så vi valgte at hælde grøden i en gryde og røre saltet i her (det giver også mulighed for lige at justere på væden).
Men alt i alt: nemt og frem for alt så var der meget nem rengøring da der ikke var noget der brændte på grydenn.