benzon1960 skrev:Wetle skrev:Ellers kan det gøres ved at du køber en ny, putter den gamle i kassen og får den byttet. Du har så nu 2 uden fejl.
Den du fik udleveret i bytte lader du ligge i uåbnet emballage i et par dage og så fortryder du købet og returnere den i uåbnet emballage.
Begreber som moral og etik forekommer at være meget fjerne for dig med den her præsenterede tankegang.
Fy for fanden!
Jeg er meget imod at folk benytter deres fortrydelsesret til en defekt vare. For det er bare at sende aben videre til den næste kunde. Jeg har ikke noget imod at købe en "pæn" vare, som en tidligere kunde har haft åben. Men jeg ønsker ikke at modtage et defekt produkt, fordi tidligere kunde fandt det lettere at fortryde købet end at køre en reklamation.
Men det er jo reelt ikke tilfældet her. Jeg ser det som at han bøjer reglerne og den eneste det går ud over er butikken i form af lidt administration.
Han har købt en vare i Elgiganten, som han ikke kan bevise han har købt. Men så længe varen er under 1 år, så er det jo producenten som hænger på problemet selvom Elgiganten skal modtage varen retur.
Så hvis han køber en cirkulator magen til i elgiganten og efter nogle dages brug siger den er defekt, så får han en ny cirkulator. Den gamle bliver jo ikke leveret ud til en ny kunde, da den jo er indleveret som defekt på en reklamation.
Nu kan han så vælge at fortryde købet og levere den helt uåbnet cirkulator retur, så butikken uden problemer kan gensælge den til en anden kunde.
Ingen har brændt nallerne i denne sag. Witt får deres defekte cirkulator retur som de bør og Elgiganten har haft et minimum af bøvl med at sælge og tilbage tage et produkt.
Det går ikke ud over nogen andre end Witt, som har lavet et defekt produkt og nu må bytte det.
Men han har jo stadig ikke nogen faktura og står derfor stadig dårligt stillet som kunde.
Jeg vil mene at det er Elgiganten som har en manglende goodwill i denne sag. De vil ikke komme til at hænge på produktet, selvom de bytter det. Det skal jo videre til Witt som har ansvaret.
Jeg ville kun kalde det dårlig etik og moral, hvis der var tale om at man løj om at cirkulatoren var købt i Elgiganten.