Jeg var med på den første dag. Altså cooking class.
Søndagen stod på familie-arrangement i fruens familie, så der var jeg ikke med.
Jeg må sige at hele dagen handlede om konkurrencer.
En ret stor del, om amerikanske konkurrencer.
Fif til hvad man kan gøre hvis man er med som deltager i "Memphis in May" mm.
Det er der næppe nogen af os der nogensinde bliver ....
Og en hel del om hvor store og fede de grise er der bruges derovre.
Vi fik demonstreret hvordan en halv gris skæres op efter KCBS udskæringer - altså hvordan en Boston butt skæres ud og også ribs.
Resten af grisen bruges åbenbart ikke rigtigt i konkurrencerne, hvorfor den blev skåret ud i de enkelte muskler.
Nakken blev derefter injiceret, og rubbet. Ikke nogen fancy tricks her.
Det blev gjort som enhver af os ville have gjort hjemme.
Det blev dog bemærket at han foretrak freskenjuice at injicere med. Så her er noget at prøve hjemme ved grillen.
Endnu en ting: han grillede alt (ribs, boston butt og brisket) ved 225 farenheit = 107 celcius.
Det er jo nemt ved konkurrencer at man kan have flere ting på en grill.
Vi smagte på lidt forskellige rubs og saucer, som de havde med. Ikke på kød, men drysset ud på en paptallerken.
Jeg må indrømme, at det var svært at forestille sig et færdigt stykke kød med de forskellige blandinger på.
Hmm...
Saltlage, krydderlage og marinade brugte de ikke, da tidsreglerne i konkurrencerne ikke gav plads til det.
Altså blev det ikke nærmere diskuteret.
Vi så hvordan All star holdet trimmede et kyllingelår. Det var spændende.
Der blev næsten ikke noget tilbage af overlåret.
Mine egne høns har vinger der er større en de lår der var tilbage efter trimningen

Til sidst vi vi selv lov at partere en kylling, rubbe og lægge på en grill.
Dog var tidsplanen skredet og klokken var pænt over fire, så en del af os måtte smutte, da vi havde planlagt efter at tidsplanen holdt. Så dette eneste "hands on" blev desværre kompromiteret.
Det havde været fedt med mere "hands on", opbygning af rubs, sauce og glaze.
Så var der et par tricks omkring kyllingeskindet. Og om at holde maden varm under udskæring og under opbygning af kasser til indlevering. Hvordan salaten arrangeres mm i kasserne.
Hvis jeg skulle have været til DM havde jeg nok kunnet bruge disse tricks til at komme et par pladser op ad stigen.
Jeg var dog primært med, for at blive bedre derhjemme.
Og det var nok lidt begrænset hvad jeg fik med hjem...
Men måske i de kommende måneder vil jeg gøre enkelte ting anderledes.
Ting jeg ikke lige tænker på lige nu, men som har været oppe og vende.......måske....