Mit liv kan deles i to faser - tiden før jeg købte en Kamado Joe - og tiden efter. Jeg er helt ubeskrivelig glad for min grill. Jeg måtte et stykke op i Sverige for at hente den - dengang var der ingen danske forhandlere. Man kan ALT på den - ryge slow and low og lave Pizza ved 400 oC. Og så kan du få en del tilbehør. Jeg er utrolig glad for mit rotisseri. Flæskesteg eller Porchetta bliver helt fantastisk.
Men en Classic er ikke så stor - jeg går og overvejer om jeg skal købe en Big eller en Pro Joe....men konen ser stadig helt forkert ud i ansigtet når jeg snakker om det. Det er som med fladskærme og højtalere. Størrelsen betyder noget. Og en Pro Joe er så stor at konen kan sidde i den

Min Joe står under et halvtag uden et betræk. Der er ikke meget rust at spore...En Kamado Joe er af en utrolig god kvalitet. Og så får du en fin service. Min gamle firebox revnede. Kamado Joe har udviklet en ny der er opbygget af skaller så den ikke revner så nemt - importøren sendte en ny til mig da jeg skrev til dem at min gamle var revnet. Jeg sendte blot en email og de sendte en ny fireboks - intet krav om dokumentation for skaden eller købsbeviser...se det er service.