Jeg vil prøve at lave min egen bacon på min Oval XL.
Jeg tænker at fjerne benene fra en ribbensteg, lægge den i en frysepose med salt og div krydderier og så i køleskab en 2-3 dage. Jeg vender posen et par gange i døgnet.
Efterfølgende på grillen 10-12 timer hver aften/nat i 3 dage, og i dagtimerne opbevaret i køleskabet.
Min tanke er at tømme grillen for kul, lægge sølvpapir på bundristen og drysse ca en liter bøgesmuld ud. Lidt sprit over den ene ende af smuldet, lade det brænde lidt og derefter lukke låget på grillen.
Bundspjæld helt åbent, topspjæld næsten lukket (et par millimeter åbent).
Lyder ovenstående fornuftigt eller har I andre forslag?
Hvis nu den langhårede i huset gerne ser at hele køleskabet ikke lugter af røg, har I et godt forslag til hvordan stegen opbevares i køleskabet i dagtimerne mellem røgningerne?
Hvad er holdbarhed på sådan en krabat? Skal man skære hele stegen med det samme og fryse skiverne, eller opbevares den bare i en frysepose i køleskabet så man kan skære efter behov?
Har I nogle forslag til krydderiblanding?
På forhånd tak for hjælpen.