Første forsøg med pulled pork på Primo Oval XL

Stil spørgsmål til Kamado keramikgrills. Kamado grills laves af mange producenter, og fås i mange farver, størrelser og udformninger.
Brugeravatar

Emneforfatter
Mess
Øvet på Grillguru
Øvet på Grillguru
Indlæg: 94
Kontakt:

Første forsøg med pulled pork på Primo Oval XL

Indlæg#1 » 11. sep 2017, 11:26

Efter en masse læsning herinde, besluttede jeg mig for at forsøge med en gang pulled pork på Primoen.

Jeg havde læst en del, og flere guides, og mente egentlig jeg var godt forberedt, men løb alligevel ind i lidt problemer.

Inden dagen havde jeg forberedt en BBQ sauce (Guruens opskrift)
2 store løg
4 spsk. smør eller plantemargarine
1-2 fed hvidløg (Vi bruger 2)
3 dl vand
4 dl ketchup (Beauvais er bedst)
4 spsk. citronsaft
4 spsk. vineddike
4 spsk. Worcestershire sauce
4 spsk. brun farin (med top)
2 tsk. Dijon sennep
1/2 tsk. stødt peber
1/2 tsk. paprika
1/4 tsk. cayenne peber
8-10 “dryp” tabasco
IMG_7910.jpg


Og fruen bagte et par boller fra denne opskrift som vi er blevet vilde med:
http://www.pigenogpomfritten.dk/opskrifter/perfekte-amerikanske-burgerboller/
IMG_7914.jpg


Jeg havde planlagt vi skulle spise kl. 13:00 søndag middag, og da jeg havde læst stegen skulle have 18 - 20 timer, kom den på lørdag kl. 17:00.

Så kl. 16:30 gik jeg igang med at rubbe nakkefileten på 2,2 kg. Hjemmelavet rub som Guruen har lavet opskriften på:
165 gram "sugar in the raw" Kandis
60 gram salt
35 gram paprika
20 gram hvidløgspulver
20 gram løgpulver
20 gram spidskommen
2,5 gram chiliflager
5 gram sennepspulver (colman's gule)
5 gram korianderfrø (hele)
2,5 gram cayenne peber
2,5 gram allehånde
5 gram kebabkrydderi fra Santa Maria

For at tilknytte en kommentar til denne opskrift, så er Kandis MEGET hårdt. Hverken vores blender, eller bamix minihakker kunne knuse dette, og jeg valgte derfor at bruge en morter - det gik nemt, men tog dog temmelig noget tid.
IMG_7912.jpg

IMG_7913.jpg


Grillen blev gjort klar med trækul og træflis og der blev tændt med looftlighter to steder; én i hver side.
IMG_7911.jpg


Der blev åbnet 5-6 mm i bunden og 2-3 mm i toppen, og kødet kom på som i Guruens guide her: http://www.grillguru.dk/forum/viewtopic.php?f=42&t=17893&hilit=Miniguide
Helt kold grill, og jf. guiden vidste jeg at temperaturen skulle ligge mellem 37 - 93 grader i et par timer.
Og den første time lå grillen på omkring 50-60 grader, og herefter faldt den stille og roligt og blev lavere og lavere, så jeg kl. 18 gik jeg i panik og åbnede grillen og tog kødet af, og fik gang i kullene igen med looftlighteren. Efter lidt tid med åbent låg hvor ilden kunne nå og få fat, fik jeg lagt riste på og kødet kom på igen. Temparaturen steg til 80 grader, og steg stille og roligt op ad.
Mellem kl. 18 og 24 var jeg ude ved grillen hver halve time for at sikre mig temperaturen lå hvor den skulle, og den lå mellem 95 - 140 grader, og jeg småjusterede hver gang jeg kom ud, og endte med at bruge daisywheel i stedet for hele toppen når der skulle justeres.
Kl. 24 gik jeg i seng, efter grillen havde ligget på 110 grader en times tid, og håbede på det bedste. Jeg tjekkede først igen kl. 05:30 og her var temperaturen stadig 110 grader :-D Så natten var gået perfekt.

Her har stegen været på 14 timer
IMG_7893.jpg


Omkring kl. 8 satte jeg termometer i stegen og her lå den på 75 grader, og cirka hvert 15. minut steg den med én grad. Den endte på 88 grader omkring kl. 11:30, og pludselig faldt temperatuen til 87, så 86, og jeg åbnede og satte proben et andet sted i stegen. Herefter steg den igen opad, indtil den ramte 92, så gik den igen nedad igen til den ramte 88. Grillen var på disse tidspunkter IKKE under 110 grader, og omkring kl. 12, prøvede jeg at lade grillen stige til 180 grader for at få den op igen, men de 88 grader lå fast, også selvom jeg hævede temperaturen i grillen. Så mit humør var ødelagt, og jeg kunne ikke få steget derop hvor jeg gerne ville, og endte med at ta den af ved 88 grader (jf. termometer) kl. 13.

Kl. 9:40 (16 timer og 40 minutter inde)
IMG_7895.jpg


Kl. 12:47 (19 timer og 47 minutter inde)
IMG_7919.jpg


Kl. 13:14 (20 timer og 14 minutter siden start)
IMG_7915.jpg


Der bliver trukket gris
IMG_7916.jpg


Resultatet er noget flottere end jeg regnede med. Jeg påregnede også der skulle fjernes lidt fedt, men der var vitterligt intet fedt tilbage i stegen.
IMG_7917.jpg


Pulled pork burger, med hjemmelavet coleslaw og bbq sauce.
IMG_7918.jpg



Jeg brugte meget tid med at styre temperaturen mellem 100 - 140 grader, men det var arbejdet værd, og det færdige resultat smagte himelsk.
Jeg frygter dog mit gamle termometer er i stykker (OBH Nordica termometer til 149 kr.), da det målte så forskelligt og faldt i temperatur flere gange, hvilket ikke burde være muligt, når temperaturen i grillen hele tiden lå over 100 grader.
Det er helt sikkert noget der skal prøves igen, og så må jeg håbe at 2. gang bliver nemmere at holde temperaturen så jeg ikke skal justere hele tiden.

Brugeravatar

Swopper
Rutineret medlem
Rutineret medlem
Indlæg: 220

Re: Første forsøg med pulled pork på Primo Oval XL

Indlæg#2 » 11. sep 2017, 14:46

GENIALT indlæg, det der!!! :)
En Sulten Mand,
Er En GAL MAND...


Primo Oval XL
Ø57 OTG
Hot-Wok

Brugeravatar

prause
>2000 indlæg
>2000 indlæg
Indlæg: 2587

Re: Første forsøg med pulled pork på Primo Oval XL

Indlæg#3 » 11. sep 2017, 21:03

Ja (som altid) et rigtig godt og informativt indlæg fra din hånd. Jeg synes også at det lugter lidt af at du skal have dig et nyt termometer. Udfra din grilltemperatur samt at du var i stand til at trække den så fint vil jeg tro at den har været varmere end de 88 grader.
Bare klø på, du lærer hurtigt din grill at kende, når du går så systematisk til værks som du gør.
Where there's smoke... There's laughter.

Brugeravatar

Emneforfatter
Mess
Øvet på Grillguru
Øvet på Grillguru
Indlæg: 94
Kontakt:

Re: Første forsøg med pulled pork på Primo Oval XL

Indlæg#4 » 11. sep 2017, 22:19

Tak De herrer :)
Det er en fornøjelse at kunne bidrage med lidt til siden her, og det er jo bare dejligt at andre kan få glæde af disse indlæg, samt få gode råd og fif til ændringer osv.

Hvis stegen kun havde været 88 grader, ville det så betyde at den ville være sværer at trække fra hinanden?


Wetle
Snart Superbruger
Snart Superbruger
Indlæg: 876

Re: Første forsøg med pulled pork på Primo Oval XL

Indlæg#5 » 11. sep 2017, 23:27

Mess skrev:Tak De herrer :)
Det er en fornøjelse at kunne bidrage med lidt til siden her, og det er jo bare dejligt at andre kan få glæde af disse indlæg, samt få gode råd og fif til ændringer osv.

Hvis stegen kun havde været 88 grader, ville det så betyde at den ville være sværer at trække fra hinanden?


Jeg vil mene at hvis stegen kun var 88 grader, ville du have haft en mør steg der kunne skæres i skiver men ikke pulles som du gjorde. Ud fra min erfaring, vil jeg gætte på at du har været tættere på 92-95 grader.
Kun den der aldrig laver noget, laver aldrig fejl.

Tilbage til "Kamado keramisk grill"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 16 gæster