Mine egne var desværre meget ormstukne i år, men heldigvis kan man i disse mdr, købe friske hvidløg, der ikke er begyndt have indvendig spire, og det er bedst, når man skal sylte dem.
Jeg har i mange år syltet dem efter denne model: http://hotstart.dk/Opskrifter/ViewRecipie.aspx?id=862
Men sidste år begyndte jeg, at sylte dem efter en opskrift af Claus Meyer og den er bare så skøn:
Jeg har opskriften fra hans bog eddike og den er som følger:
7 hele store hvidløg
5 dl æblemost
2 dl æblecidereddike
1 tsk havsalt
1 tsk hele peber
2 laurbærblade
et par grene salvie eller timian
skallen af en ½ øko citron
2 spsk rørsukker
2 små stærke chili
Del chiliene i fed
overhæld dem med kogende vand
og lad dem stå nogle minutter inden du fjerne vandet og piller dem:
I netto fandt jeg idag henholdsvis denne æblemost til 10 kr, og 1 flaske æblecider på tilbud til 35 kr:
Nu sættes en stor gryde på blusset og alle ingredienser undtagen hvidløgene, kommes i:
Jeg har i år den skønneste citron salvie i haven, som der selvfølgelig skulle klippes et par kviste i, og chili valget blev 2 højrøde apache bæster

Gryden bringes i kog og lagen koger i 5 minutter.
Imens blancheres de pillede hvidløg i kogende vand i 2-3 minutter:
Så tages hvidløgene op af vandet og kommes i den "færdig" kogte lage og koger med i 3 minutter.
Tag gryden af blusset og hæld de syltede hvidløg på atamon skyllede glas ( passer ca med 2 x ½ l glas)
Lad hvidløgene trække i lagen en uges tid før du begynder at spise dem.
Velbekomme