Indlæg#7 » 27. okt 2015, 21:32
Når talen falder på vores levevis, og især på de mange anbefalinger, er det sikkert som Amen i kirken, at der fremkommer udsagn om, at såfremt dette eller hint passede, ja så burde han/hun være død nu (i øvrigt er det nu sjældent en hun...)
Lidt filosofisk sagt, er døden jo under alle omstændigheder et uafvendeligt faktum, og derfor i sig selv egentlig ikke så velegnet som målepunkt.
Derimod kunne man tænke sig, at et begreb som livskvalitet, omend ikke et entydigt begreb, kunne være et nøgleord.
I min forståelse er livskvalitet både nutid og fremtid. Og det er her, at jeg personligt er lidt i et dilemma.
Jeg ynder, som de fleste her på sitet, grillet mad. Jeg spiser gerne fjerkræ, men vil til enhver tid foretrække firebenede dyr. Det er en personlig præference.
Ligeledes er jeg mere T-Rex end hvalen hvalborg. Med andre ord er grøntsager om ikke et nødvendigt onde, så dog noget som minder derom.
Det har i ganske mange år været nogle af grundelementerne i min stræben efter livskvalitet. Og selvom der bestemt er andre faktorer såsom familien, jobbet etc etc, ja så er jeg vel så meget livsnyder, at min mad rent faktisk er en del af den store ligning med både bekendte og ubekendte, som altsammen fører i retning af livskvalitet for mig.
Sidste år fik jeg så behov for en bypass operation. Jeg er almindeligvis tæt på overbevist om egen usårlighed (og tidligere også næsten overbevist om min udødelighed). Og venners, bekendtes resp. kollegers udtalelser som: Det klarer de i kaffepausen, eller det klarer de med venstre hånd, er helt retvisende. Det er ikke kirurgernes evner, der er usikkerhedsfaktoren.
Derimod er det personen/patienten, som hvis ikke før en operation/behandling så sandsynligvis i kølvandet på samme bringes til at reflektere lidt.
Der opstår potentielt en konflikt mellem livskvalitet her og nu, og så den forventede livskvalitet på lidt længere sigte.
Jeg kan jo vælge at fortsætte min hidtidige livsstil, og så i bedste fald håbe på, at man igen vil være klar til at tilbyde mig en yderligere bypass om 5-10 år.
Men dels er bypass operationer og tiden derefter ikke noget man umiddelbart bliver afhængig af, og dels møder man nogle/en del, som trods dygtig behandling har betydelige negative effekter, som umiddelbart og direkte reducerer muligheden for at opnå den livskvalitet, som man naturligt efterstræber. Mindre fysisk formåen, nedsat sexualitet, vedvarende medicinering og måske også en aldrig fjern bekymring for fremtiden. I den sammenhæng er døden i virkeligheden ikke nødvendigvis det værste alternativ.
Så derfor, kære grillfolk, er det trods alt værd at betænke, at de omtalte anbefalinger ikke nødvendigvis er et valg mellem liv eller død, men altså er et lidt mere kompliceret problemkompleks, hvor hver enkelt også må forholde sig til den grå zone i mellem de to yderpunkter.
"Now this is not the end. It is not even the beginning of the end.
But it is, perhaps, the end of the beginning".