Sidste chance for en plads på øldommerkursus

Her er det ikke mosekonen der brygger - men det danske grillfolk der laver deres egen øl...
Brugeravatar

Emneforfatter
morfmir
Redaktør
Redaktør
Indlæg: 2981
Kontakt:

Sidste chance for en plads på øldommerkursus

Indlæg#1 » 2. aug 2010, 21:27

Ud over mit tillidshverv som redaktør her på Grillguru er jeg også aktiv i Foreningen af Danske øldommere. Og vi afholder kursus her om 2 uger. Der er stadig et par ledige pladser. Jeg tænkte at med den interesser jeg har mærket for brygning på det sidste, så kunne det være at sådan et kursus også kunne falde i god jord.

Jeg kan garantere for at I vil få god mad hvis I kommer med på kurset. For det er mig der står for køkkenet, og jeg kan godt love at der bliver kælet for detaljerne. Øl indgår naturligvis i så mange rette som det er muligt. Kan allerede afsløre at desserten lørdag aften er ølis med ølsirup og humlesause. Og det er ikke en joke.

Her er den information vi har om kurset fra hjemmesiden øldommer.dk

Billede

Danske øldommere udbyder igen i 2010 et øldommerkursus for alle ølinteresserede, der kunne tænke sig at erhverve sig en større viden om øl. Dette weekendkursus byder på lektioner om emner som ølbrygning, øl”sansning”, samt om øllets mange forskellige stilarter . Kurset kræver ingen særlige forudsætninger, men ønsker man at blive eksamineret øldommer, kræver eksamen ofte, at der både studeres (=læses) og smages øl i ugerne mellem kurset og eksamen. Øldommernes hovedopgave er at bedømme håndbrygget øl ved håndbryggerkonkurrencer landet over. Er du håndbrygger vil kurset også kunne give dig viden der kan bruges til at forbedre din evne til at brygge, samt til at ramme en bestemt ølstilart.

Næste kursus bliver afholdt i weekenden den 14. – 15. august 2010, i hytten Syvstjernen, Glædebjergvej 6, Skov Hastrup, 4330 Hvalsø. Prisen er 1250 kr pr deltager inkl. måltider og 1 års medlemsskab af foreningen. Der er mulighed for overnatning 13. og 14. august og kurset har plads til 25 kursister. Hvis du er interesseret kan du tilmelde dig på adressen kursus@oeldommer.dk

Programmet er indtil videre som følger:

Lørdag:
- Velkomst / Introduktion
- Smag, duft og mundfylde
- Ølsmagning i praksis
- Typiske duft- og smagsprofiler 1
- DM i håndbryg – “Bedømmelse i praksis”
- Festmiddag

Søndag:
- Stilartsdefinitioner
- Dommeretik
- Typiske duft- og smagsprofiler 2
- Info om Øldommereksamen
- Spørgsmål og evaluering
- Oprydning

/Thomas
Billede
Any society that would give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both.

Tilbage til "Bryggeriet"



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster