Torsdag, 13. april 2006

Dagens menu 13.04.2006

Glaseret røget landskinke m. timianfyld
Tilbehør: Hjemmelavet Pommes Røsti & Ruccola salat m. Nashi/Kina pærer

Hva’ siger i så… - Og så er det endda utrolig nemt at lave.

Sådan laves glaseret timianfyldt røget landskinke

Vi har fundet en flot lille røget landskinke, som vi har snittet nogle riller i på ca. 1 cm. dybde.

Rillerne er fyldt med frisk timian.

Landskinken smøres med dijon-sennep, og derefter drysses den med brun farin.

Til sidst rulles den i rasp.

Grilles inddirekte i en foliebakke til temperaturen er 63 grader. Det tager ca. 45 minutter med nye kul.

Sådan laves hjemmelavede Pommes Røsti

Til Pommes Røsti skal der bruges:

Kartofler
Rødløg
Timian
Revet ost (Grana Pedano)

Til 6 flotte røsti’s bruges: 6-7 kartofler, 1 rødløg og 1 håndfuld revet ost.

Kartoflerne rives, løget rives og osten rives. Blandes sammen med en passende mængde timian (efter smag).

Vandet skal presses helt ud af kartoflerne når de er revet.

Efter landskinken er stegt, flyttes kullene til direkte grillning, og en stegeplade kommes over grillen. Hvis i ikke har en Gourmani eller Weber stegeplade, tror vi godt man kan bruge et lasagnefad af metal.

Der kommes lidt raps-olie på stegepladen. Brug kun raps-olie, da den kan tåle den høje varme.

Røsti’erne grilles med låget på 3-4 minutter pr. side.

Giv ikke op, hvis de ligner lo.. når du vender dem første gang… :-)

Når de er ved at være færdige, ser de sådan her ud. De skal have en pæn gylden farve.

Sådan laves Ruccola salat m. Nashi/kina pærer

Til 4 personer skal der bruges:

2 Nasi/kina pærer
1 bakke salat m. ruccola (Gerne et mix)
Revet Grana Pedano ost
Ca. 1 pose valnødder

Salaten skylles og kommes i en skål. Pæren skrælles og skæres i både. Osten skæres i flager (Brug en kartoffelskræller), og valnødderne kommes over til pynt.

Serveres med lidt salatdressing (Vi bruger den fra vores bønnesalat - se under opskrifter).

Vi bruger nashi/kina pærer, da denne sort er utrolig saftig og sprød. Den smager utrolig frisk, og kan ikke sammenlignes med en almindelig pærer. Vi køber vores i Føtex.

Serveres med lidt sauce (Vi har snydt og brugt en Knorr sauce…)

Mums.

Røsti’erne var helt perfekte. Stegen smagte dejligt af timian og glasering og salaten var virkelig en god oplevelse. Dejlig frisk.

IMORGEN GRILLER VI IGEN TIL AFTEN - KIG ENDELIG FORBI IGEN…
(Vi skal til påskefrokost hos Svigermor inden…)

 

Trackbacks - http://www.smartlog.dk/trackback/49533

Kommentarer

jbi torsdag, d. 13. apr

Hvad er det for nogle sorte tallerkner i bruger?
Maden tager sig rigtig flot ud på dem.

Weberguru.dk torsdag, d. 13. apr

Hej JBI

Tallerkerne idag er fra Ikea, og kostede ikke særlig meget.

Det er nogle sorte glaserede tallerkener, som de vist nok har fast i deres sortiment.

Ellers bruger vi tallerkener fra Hôganæs keramik i Sverige.

Anders Sørensen fredag, d. 14. apr

Uhm ser rigtig lækker ud som det plejer... God glasering. Men ville lige hører noget omkring saucen... Brugte i en almindelig Bearnaise sauce fra KNoR?

Weberguru.dk fredag, d. 14. apr

Nej, desværre!

Vi prøvede med en Hollandaise m. lime. Vi klippede lidt purløg i saucen.

Den passede ikke helt til maden, men smagte da udemærket.

Øv. Vi håbede at ingen ville opdage det. Du vinder 1-0.

;vh.
Weberguru.dk

jbi søndag, d. 16. apr

Så fik vi prøvet den glaserede røgede skinke med timian... det smagte bare pragtfuldt. Det er ikke sidste gang vi har lavet den. Vi valgte som tilbehør jeres røgede flødebagte kartofler samt den klassiske ozzarella tomat.

http://i4.photobucket.com/albums/y140/-jan-/skinke.jpg

Skriv kommentar

Navn
Email
WWW